Her finder du en liste over de forskellige websites, eVidenCenter løbende udgiver. Størstedelen af dem kan anvendes frit af alle interesserede, og enkelte kan have indhold, der kræver, at man opretter sig som bruger.
Visuel undervisning
Her finder du eksempler på lærerudviklede undervisningsmaterialer til erhvervsuddannelserne: mere end 20 interaktive fortællinger, videoanimationer og digitale videoproduktioner udviklet i åbne digitale værktøjer.
Der er desuden VisuTips, som kan støtte dig i processer med selv at udvikle videoer og Scribbles.
Undervisningsministeriet har ydet tilskud under “Pulje til udvikling af digitale og interaktive undervisningsmaterialer til erhvervsuddannelserne”.
Afrapportering af projektet kan læses her.
Det erhvervsfaglige eksperimentarium
https://www.deterhvervsfagligeeksperimentarium.dk/
I Det Erhvervsfaglige Eksperimentarium kan eleverne styrke deres informatikforståelse/teknologiforståelse (herunder Computational Thinking) ved at eksperimentere med og selv modellere egne digitale produkter. Eksperimentariet indeholder en række digitale teknologier og tilhørende it-værktøjer, der er så letanvendelige, at både undervisere og elever kan bruge værktøjerne til at udvikle egne digitale produkter.
Visualiseringsdesign
Formålet med materialet på denne side er at videregive erfaringer og gode råd om valg og udvikling af visualiseringer i e-læringsmaterialer.
Det drejer sig om at blive i stand til at træffe velovervejede valg af modaliteter, at forbedre læseligheden af dine tekster på skærmen og at udvikle visualiseringer, der understøtter materialets læringsmål.
Computational Thinking i undervisningen
På denne hjemmeside kan du finde information om Computational Thinking (CT) i et undervisningsmæssigt perspektiv.
Materialet stilles frit tilgængeligt for alle under en CC BY-ND licens.
IT-støttet undervisningsdifferentiering
På dette site finder du forskellig inspiration til undervisningsdifferentiering med IT.
Du finder videoer fra konferencen “Differentiering med IT”, samt didaktiske designs fra 22 undervisningsforløb med fokus på at udnytte IT til undervisningsdifferentiering.
Forløbene er udviklet af 22 undervisere fra de 7 erhvervskoler SOSU-Syd, Herningsholm, SOSU-Esbjerg, SOSU Sjælland/ZBC, Aarhus Business College, TEC og Aalborg Handelsskole.
AMU \\ Læringsudbytte
Her finder du MODOLÆR; Model for dokumentation af læringsudbytte.
Modellen er et didaktisk redskab til planlægning af kursusforløb på arbejdsmarkedsuddannelserne.
Formålet med modellen er at støtte dig i dit arbejde med at evaluere kursistens læring og give dig værktøjer til at kursisten også kan blive bevidst om sin læring.
Innovation og entreprenørskab i skolen
Her finder du et kursusforløb, hvor grupper af kolleger og ledere på uddannelsesinstitutioner samarbejder om at forankre og udvikle innovationsdidaktiske kompetencer i organisationen.
MOOC’en rummer seks fokusområder – hver med særlige materialer og kollaborative øvelser, der fokuserer organisationens blik på egen udvikling.
eSkolerMidt
19 skoler er gået sammen om den digitale indsats eSkoler Midt, der vil bringe regionen helt i front, når det drejer sig om e-læring, it og didaktik på ungdomsuddannelserne.
På denne hjemmeside kan du følge projektet og læse om skolernes erfaringer og resultater.
Matematikdidaktisk MOOC
Dette er et Massive Open Online Course, som indeholder en række aktivitetsforslag og materialer til arbejdet med matematikdidaktik.
Du kan frit bruge og lade dig inspirere af indholdet på sitet.
Der er også mulighed for at tilmelde hold til et forløb, hvor der er tilknyttet en vejleder.
@ventures – Kompetencecenter for e-læring
Vores kernekompetence er udvikling af den pædagogiske praksis gennem e-læring og e-læringsværktøjer, herunder testsystemet @venX, der også bruges i forhold til de nationale test og i en bred vifte af andre sammenhænge.
iSkolerMidt
Her finder du resultater og erfaringer fra udviklingsprojektet Innovationsskolerne i Midtjylland – i daglig tale iSkolerMidt.
Brug sitet til at forstå hvordan det gjorde undervisere og ledere fra SOSU, EUD og HFogVUC klogere på elevernes udbytte, nye underviserroller og institutionsforankring.
AMU \\ EVA MOOC
Siden fungerer som en mooc om evaluering og dokumentation af læringsudbytte på arbejdsmarkedsuddannelserne, og tager udgangspunkt i MODOLÆR.
Ved at deltage i kurset bliver du i stand til at lave undervisningsplaner, der omfatter tydelige læringsmål, og beskrevne kursusaktiviteter, der flugter med læringsmålene, samt de konkrete evalueringsformer, du vil benytte til at vurdere og dokumentere kursistens udbytte af kursusdeltagelsen.