Introduktion til certificeringen
Certificering af e-læringsforløb er en frivillig certificering for erhvervsskoler, der sikrer en velbegrundet og konsistent tilrettelæggelse af kurser og undervisningsforløb baseret på e-læring i forhold til målgruppe og læringsudbytte. Ordningen har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig til. Dette sikres ved en konsistent og velfunderet begrundelse for de didaktiske valg, der er foretaget ved tilrettelæggelse af forløbet/kurset.
Certificeringen retter sig mod udviklingsprocessen, idet den omfatter de didaktiske og pædagogiske begrundelser for e-læringsforløbets organisering, aktiviteter og evaluering. Certificeringen supplerer således skolernes eksisterende systemer til kvalitetssikring, der oftest i højere grad retter sig mod kvaliteten i e-læringsforløbets gennemførelse samt lærernes kvalifikationer.