eVidenCenter eVidenCenter eVidenCenter eVidenCenter
  • Certificering
    • Konceptcertificering
    • Certificeringsprocessen
    • Oversigt over certificerede e-læringsforløb
  • Uddannelse
    • Metoder og modeller
    • Webinarer
      • Fra nødundervisning til virtuel undervisning
  • Udgivelser
    • Virtuel Undervisning
    • Websites
    • Artikler
  • Projekter
    • Aktuelle projekter
  • Nyheder
    • Nyhedsbreve
  • Om os
    • eVidenCenters grundlag
    • Kontakt
  • Blog
eVidenCenter eVidenCenter
  • Certificering
    • Konceptcertificering
    • Certificeringsprocessen
    • Oversigt over certificerede e-læringsforløb
  • Uddannelse
    • Metoder og modeller
    • Webinarer
      • Fra nødundervisning til virtuel undervisning
  • Udgivelser
    • Virtuel Undervisning
    • Websites
    • Artikler
  • Projekter
    • Aktuelle projekter
  • Nyheder
    • Nyhedsbreve
  • Om os
    • eVidenCenters grundlag
    • Kontakt
  • Blog
Aug 15

Fra PC-kørekort til digital dannelse

  • August 15, 2013

af Daniella Tasic Hansen, konsulent i e-læringspædagogik

Inspireret af et kursus om digital dannelse med henholdsvis Hans Siggaard og Jeppe Bundsgaard som oplægsholdere, serveres dette blogindlæg.

I de senere år er der opstået et behov for at nuancere vores tilgang til og, om man vil, vores omgang med vores digitale omverden. Begrebet digital omverden er måske lidt søgt, da man nu kan tale om en omverden, hvor it i Danmark nu er så markant en medaktør, at en distinktion mellem omverden og digital omverden synes overflødig. Ud fra den præmis er eksistensgrundlaget for et digitalt dannelsesbegreb jo egentlig også overflødigt. Omvendt er der dog i praksis et behov for at sætte fokus på vores ageren i det digitale miljø, og her kan brugen af et digitalt dannelsesbegreb være behjælpeligt.

Selv om begrebet digital dannelse ses i forskellige sammenhænge, kan det være svært at finde én udbredt, anerkendt definition herpå. De følgende citater vidner dog om et behov for at sætte fokus på vores ageren i ”den digitale omverden” med et sigte, som favner bredere end blot tekniske færdigheder og kompetencer.

I faghæfte 48 kan man finde den følgende beskrivelse af begrebet digital dannelse:
”Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. […]Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle it-omverden.”

I Digital dannelse for gymnasieskolen beskrives det digitale dannelsesbegreb således:
”Digital dannelse knytter i høj grad an til det almene dannelsesgreb på den ene side, og en lang række kompetencebegreber på den anden, f.eks. media literacy, computer literacy, digital literacy og informationskompetence. Det handler altså både om at fastholde og forstærke den nedarvede dannelsestradition og samtidig sikre, at eleverne tilegner sig de nødvendige kompetencer, der kan håndtere den digitale virkelighed. Det ene udelukker ikke det andet.”

På Center for Digital Dannelses hjemmeside kan man finde følgende definition af begrebet:
”Digital dannelse handler om, at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed.”

I sin tid var dét at erhverve sig it-tekniske færdigheder og kompetencer en forholdsvis stor udfordring, hvor fokus hovedsageligt var på at mestre det tekniske. I dag er forholdene anderledes.
Bo Walther Kampmann beskriver det således:

”Teknologi er ikke det centrale. Computerne er efterhånden så brugervenlige, at alle kan finde ud af dem. I stedet drejer det sig om medier. For det andet handler det om at tage de uddannelsesmæssige og didaktiske konsekvenser af, at de unge i dag har medierne som deres foretrukne dannelseshorisont og primære sociale kommunikationsform. Og det er her, dannelsen kan sættes ind, ikke som et krav til eleverne, men et krav til lærerne og de instanser i vores samfund, som leverer ressourcer til lærerne.” (i Kampmann, Walther Bo: ”Lejemorderen fra Kreta- om computerspil, dannelse, danskfaglighed og medielandskab”, Forfatterens og Dansklærerens Forlag A/S)

Selvom ovenstående citat er fra 2007, beskriver det glimrende en udfordring, som vi stadig i dag står overfor. Lidt groft stillet op kan man sige, at vi bevæger os midt i et spændingsfelt mellem de færdigheder, man i sin tid skulle have for at erhverve sig et PC-kørekort og de kompetencer og den dannelse, man i dag skal have for at begå sig på en hensigtsmæssig måde i ”den digitale omverden”.
Der er med andre ord opstået et behov for at italesætte vores brug af it og medier og måske også et behov for at rammesætte eller opstille retningslinjer for, hvorledes man ”opfører” sig i den digitale omverden. I denne sammenhæng bliver det digitale dannelsesbegreb særdeles relevant, da det medfører et naturligt fokus på netop mere end færdigheder og kompetencer. Så er spørgsmålet ”blot”, hvordan denne inddragelse skal udmønte sig i praksis? Og hvilken rolle uddannelsessystemet har i denne sammenhæng?

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Leave a reply Cancel reply

Your email address will not be published.

Recent Posts

  • Grøn AMU omstilling May 22, 2024
  • Alvorligt sprogligt udfordrede EUD-elever er fordoblet på 8 år – og er tilbage på niveauet før EUD-reformen January 17, 2024
  • Bæredygtig udvikling bør have en central placering i VEU-trepart June 6, 2023
  • Danmarks undervisere er centrale i den grønne omstilling March 24, 2023
  • Uden uddannelse ingen grøn omstilling December 2, 2022
eVidenCenter - Det nationale Videncenter for e-læring | c/o Aarhus Business College | Sønderhøj 28, 1. sal, A1.02. | 8260 Viby J | Tlf. 8936 3338 | CVR: 48 57 06 58 | EAN: 5798000554238