Fagbevægelsens appel om at løfte de fagligt svageste elever i folkeskolen er derfor yderst presserende ligesom regeringens udspil på både folkeskole- og SoSu-området er det. Men det er ikke nok!

Af centerchef Michael Lund-Larsen, eVidenCenter, Aarhus Business College

EUD-reformen i 2015 indførte et karakterkrav på 2 i dansk og matematik fra folkeskolen ved optagelse på en erhvervsuddannelse (EUD). Det medførte en øjeblikkelig reduktion af andelen af alvorligt sprogligt udfordrede på erhvervsuddannelse. Hvor andelen af nyoptagne elever med alvorlige sprogvanskeligheder var 16% i 2014, var dette blevet halveret i 2016, hvor EUD-reformens ændringer slog helt igennem.

Det viser National Sprogscreening af EUD-elever, der har været gennemført siden 2014 for nyoptagne EUD-elever.

Tilbage på niveauet før EUD-reformen

Man kan mene forskelligt om, hvorvidt karakterkravet var en rigtig løsning på elevernes faglige udfordringer på erhvervsuddannelserne – for gruppen findes jo stadig, blot ikke længere på EUD. Men på trods af karakterkravet er vi nu tilbage i situationen fra før reformen. Blandt de nyoptagne EUD-elever er der igen 16%, der har sprogvanskeligheder i en sådan grad, at de vil have meget svært ved at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Færre EUD-elever er måske en årsag

En medvirkende årsag til, at gruppen er øget, kan meget vel være faldet i antallet af optagne på EUD. Altså, at det er eleverne i de bedste karaktergrupper, der ikke længere søger ind, hvorved andelen i de svagere grupper øges. Siden 2016 er antallet af nyoptagne EUD-elever faldet med mere end 12.000 fra 64.593 til 52.432 (2022-tal) svarende til et fald på 19%[1]. Det kan dog i givet fald kun forklare en lille del af forøgelsen af gruppen af alvorligt sprogligt udfordrede, og uanset årsagen er det en kæmpe udfordring for EUD, at underviserne skal løfte eleverne på dette grundlæggende område samtidig med, at de skal uddanne dem til kommende faglærte medarbejdere.

Afgørende sproglige kompetencer på EUD

Læse-, skrive- og lyttekompetencer spiller en afgørende rolle i elevernes mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Evnen til at læse og forstå faglig tekst, lytte og forstå undervisningen samt at udtrykke sig skriftligt er afgørende for at kunne følge med i undervisningen, mestre fagspecifikke opgaver og kommunikere effektivt i det erhvervsliv, som eleverne senere skal indgå i.

Løft folkeskolens fagligt svageste

Derfor er fagbevægelsens aktuelle appel samt regeringens folkeskoleudspil til at løfte de fagligt svageste elever i folkeskolen i dansk og matematik vigtige. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i en analyse for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Danmarks Lærerforening (DLF) påvist, at ved at løfte de fagligt svagestes folkeskoleelevers afgangskaraktergennemsnit med 2 karakterpoint vil sandsynligheden for, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, øges med omkring 20%. Regeringen har afsat 500 mio. kr. til et sådant fagligt løft gennem indsatser fra 1. til 9. klasse.

Her og nu indsats på SoSu

Mens udbyttet af indsatsen på folkeskoleområdet har et længerevarende sigte, er regeringens udspil på SoSu-uddannelserne en kærkommen og nødvendig indsats her og nu. Med det netop offentliggjorte udspil på SoSu-området afsættes der varige midler til sprogscreening og sprogstøtte til elever med sproglige vanskeligheder.

National Sprogscreening af EUD-elever viser, at 23% af SoSu-eleverne har så alvorlige sprogudfordringer, at de ikke kan gennemføre en SoSu-uddannelse uden særlig pædagogisk støtte. Og yderligere 14% har så væsentlige sprogvanskeligheder, at de også har brug for et særligt lærerfokus. Ved at støtte disse grupper vil flere gennemføre SoSu-uddannelserne, hvor det aktuelt er omkring hver sjette elev, der falder fra.

Også akut behov på øvrig EUD!

Men også på de øvrige erhvervsuddannelsesområder er der elever med alvorlige sprogvanskeligheder. Selvom gruppen her ”kun” udgør 11% (excl. landbrugsuddannelserne), er det nødvendigt med tilsvarende indsatser som på SoSu.

Hvis AE’s forudsigelser om et potentielt forøget antal faglærte skal afspejle sig på andre nødvendige erhvervsuddannelsesområder som fx industri- og bygningsområdet samt det digitaliserede kontor- og handelsområde, skal der også iværksættes sprogstøtteinitiativer der.

Læsevejlederne er nøgleaktører

Erhvervsskolernes læsevejledere har i alle de år, hvor National Sprogscreening har været gennemført for EUD-elever spillet en nøglerolle i den sproglige indsats for de udfordrede elever. Det vil være klogt at bygge videre på deres erfaringer med at aflæse elevernes screeningsresultater og iværksætte tiltag i forhold til disse.

Det kan betyde hurtig effekt nu, hvor der tilsyneladende er vilje til handling!

Michael Lund-Larsen
Centerchef
eVidenCenter, Aarhus Business Coillege

Sønderhøj 28
8260 Viby J
Mobil: 2044 2040
e-mail: mll@aabc.dk

Faktaboks

National Sprogscreening af EUD-elever er et digitalt værktøj, som er målrettet test af elevers sproglige styrker og svagheder, når de starter på en erhvervsuddannelse. Værktøjet giver et overblik over elevers sproglige niveau på en række relevante områder inden for læsning, lytning og skrivning i forhold til kravene for at kunne begå sig på en erhvervsuddannelse. Screeningen anvendes med det sigte at kunne sætte målrettet ind helt fra skolestart, hvis der er behov for det.

Ud over de konkrete indikationer for de enkelte elever placerer screeningen eleverne i fire grupper: elever uden sprogvanskeligheder, elever med mindre sprogvanskeligheder, elever med væsentlige sprogvanskeligheder og elever med alvorlige sprogvanskeligheder. Den sidste gruppe vurderes at have behov for særlig pædagogisk støtte for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

National Sprogscreening af EUD-elever er udviklet af eVidenCenter, Det Nationale Center for e-læring, som en del af Undervisningsministeriets program “Bedre faglig læsning og skrivning” (2014-15). Udviklingen er sket i samarbejde med Aarhus Tech, SOSU Aarhus, Aarhus Business College, Nationalt videncenter for læsning og VIFIN, Videncenter for integration. Screeningstesten er kvalitetssikret af professor emeritus Svend Kreiner efter anerkendte teststandarder, hvilket sikrer valide og reliable måleresultater. Screeningen er løbende blevet opdateret og kvalitetssikret.

Screeningen blev gennemført for 17.270 elever på erhvervsuddannelserne i 2023.

Yderligere information: http://nationalsprogscreening.dk

[1] https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680

Også bragt på A4 Aktuelt den 17. januar 2024