eVidenCenter eVidenCenter eVidenCenter eVidenCenter
  • Certificering
    • Konceptcertificering
    • Certificeringsprocessen
    • Oversigt over certificerede e-læringsforløb
  • Uddannelse
    • Metoder og modeller
    • Webinarer
      • Fra nødundervisning til virtuel undervisning
  • Udgivelser
    • Virtuel Undervisning
    • Websites
    • Artikler
  • Projekter
    • Aktuelle projekter
  • Nyheder
    • Nyhedsbreve
  • Om os
    • eVidenCenters grundlag
    • Kontakt
  • Blog
eVidenCenter eVidenCenter
  • Certificering
    • Konceptcertificering
    • Certificeringsprocessen
    • Oversigt over certificerede e-læringsforløb
  • Uddannelse
    • Metoder og modeller
    • Webinarer
      • Fra nødundervisning til virtuel undervisning
  • Udgivelser
    • Virtuel Undervisning
    • Websites
    • Artikler
  • Projekter
    • Aktuelle projekter
  • Nyheder
    • Nyhedsbreve
  • Om os
    • eVidenCenters grundlag
    • Kontakt
  • Blog
Feb 12

Coronaens nød-fjernundervisning beviser metodefrihedens nødvendighed!

  • February 12, 2021

Coronaen har haft negative konsekvenser for læringsudbyttet for eleverne. Derfor udtrykker lærerne (og eleverne) modstand mod virtuel undervisning, fordi virtuel undervisning er blevet synonym med den nød-fjernundervisning, som lærerne er blevet påtvunget under coronaen. Men modstanden gælder ikke anvendelse af e-læringsteknologi. For lærerne vælger gerne selv e-læringsteknologier, når deres erfaring eller viden siger dem, at de kan understøtte bestemte pædagogiske mål i deres undervisning. Det viser en helt ny undersøgelse fra Det Nationale Videncenter for e-læring, eVidenCenter og Tænketanken DEA.

Coronaen forringer læringsudbyttet

Det er efterhånden evident, at fraværet af fysisk samvær med eleverne i undervisningen under coronaen medfører alvorlige trivselsudfordringer, der skaber generelle problemer for elevernes læringsudbytte og specifikke udfordringer for de svageste elever. Samtidig er praksisfagene hårdt ramte. Da lærerne ikke råder over undervisningsmetoder, der kan løse disse problemer, skaber det naturligvis en negativ holdning til virtuel undervisning. Nød-fjernundervisningen sætter simpelthen lærernes metodefrihed ud af kraft, fordi de ikke kan vælge de undervisningsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i forhold til elevernes forudsætninger og det tilsigtede læringsudbytte.

Trods disse meget vanskelige vilkår formår langt de fleste lærere at få det bedste ud af situationen og demonstrerer både vilje og evner til at gennemføre den bedst mulige virtuelle undervisning. Det afkræver i sig selv respekt!

Nej til virtuel undervisning – men ja til e-læringsteknologier

Men selvom lærerne er negative overfor virtuel undervisning, forventer de alligevel at ville anvende e-læringsteknologi under normale omstændigheder. Fx angiver omkring halvdelen[1], at de i høj grad eller nogen grad vil anvende videokonferenceplatforme under normale omstændigheder, og videokonferenceplatforme er om noget den teknologi, der definerer virtuel undervisning. Det samme gælder, når det fx kommer til brugen af egne videoer i undervisningen og samarbejdsteknologier. 

Noget tyder således på, at lærerne afviser brugen af virtuel undervisning, fordi det er blevet betegnelsen for den nød-fjernundervisning, lærerne er blevet påtvunget under coronaen, men lærerne afviser ikke brugen af de konkrete e-læringsteknologier, som de har opnået erfaring med under coronaen.

Positive erfaringer giver lyst til at vælge e-læringsteknologi

Selvom lærerne fortsat er negative overfor virtuel undervisning, er der i efteråret sket et lille fald i lærernes negative vurdering af elevernes læringsudbytte i forhold til foråret, hvor eVidenCenter og DEA også gennemførte en undersøgelse blandt lærerne[2].  Det ser ud til, at det skyldes en gruppe lærere, der har positive erfaringer med at opnå bestemte pædagogiske formål med virtuel undervisning.

Faktisk viser det sig, at knap halvdelen (4 ud af 10) af de lærere, der indgår i den nye undersøgelse1, har gennemført virtuel undervisning uden, at mulig eller konstateret smitte har været den afgørende grund. I den del af efteråret, hvor undervisningen kunne gennemføres i samvær med eleverne, har disse lærere altså alligevel frivilligt valgt at anvende virtuel undervisning i visse situationer.

Årsagen er bl.a. positive erfaringer med nogle situationer i forårets virtuelle undervisning: ”Jeg har fået øjnene op for, at der er nogle steder, hvor virtuel undervisning fungerer rigtigt godt f.eks. ved vejledning af elever”, som en lærer fra HHX udtrykker det i undersøgelsen.

Pædagogiske mål øger læringsudbyttet

Men der er også noget, der tyder på, at valg af pædagogiske formål med brugen af virtuel undervisning har betydning. Jo mere bevidst læreren er om, hvilke pædagogisk formål der ønskes opnået, i jo højere grad opfatter de, at læringsudbyttet for eleverne øges. ”Jeg har lavet opgaver, som tilgodeser, at mine elever arbejder med meget forskellig hastighed. Virtuel undervisning letter presset fra de langsomme elever. Desuden gør det det muligt for ambitiøse elever at gøre en ekstra indsats”, som en lærer fra HF udtrykker det.

Hvis lærerne har muligheden for at vælge den mest hensigtsmæssige undervisningsmetode i en given situation, vælger den professionelle lærer gerne en teknologistøttet metode, når deres erfaring eller viden siger dem, at den kan understøtte det ønskede pædagogiske mål i deres undervisning.

Metodefrihed og kompetencer – hinandens forudsætninger

Coronaen bidrager dermed med et afgørende forsvar for metodefriheden – lærerens professionelle ret til at kunne vælge den bedste metode i forhold til deltagerforudsætninger og det tilsigtede læringsudbytte. Men coronaen afslører også, at metodefriheden kun er reel, hvis læreren har viden om eller erfaring med de metoder, der kan vælges.

Michael Lund-Larsen
Centerchef
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring
Sønderhøj 9
8260 Viby J
Mobil: 2044 2040
e-mail: mll@aabc.dk


[1] ”Virtuel undervisning i en coronatid på ungdomsuddannelserne”, eVidenCenter og DEA, februar 2021 (offentliggøres 11/2 2021)

[2] http://Fjernundervisningstemperatur.dk, eVidenCenter og DEA, juni 2020

Indlægget blev bagt på Altinget den 12. februar 2021.

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Leave a reply Cancel reply

Your email address will not be published.

Recent Posts

  • Grøn AMU omstilling May 22, 2024
  • Alvorligt sprogligt udfordrede EUD-elever er fordoblet på 8 år – og er tilbage på niveauet før EUD-reformen January 17, 2024
  • Bæredygtig udvikling bør have en central placering i VEU-trepart June 6, 2023
  • Danmarks undervisere er centrale i den grønne omstilling March 24, 2023
  • Uden uddannelse ingen grøn omstilling December 2, 2022
eVidenCenter - Det nationale Videncenter for e-læring | c/o Aarhus Business College | Sønderhøj 28, 1. sal, A1.02. | 8260 Viby J | Tlf. 8936 3338 | CVR: 48 57 06 58 | EAN: 5798000554238