Indsatsen for grøn omstilling skal rettes mod både forbrugeren og forbrugsproduktionen[1]. Og det kræver efteruddannelse i virksomhederne og udvikling af uddannelserne. Derfor er en helt presserende opgave at kompetenceudvikle underviserne, så omstillingsprocessen kan igangsættes.
2,9 mio. danskere eller halvdelen af befolkningen er i arbejde og skal derfor efteruddannes til at kunne medvirke i den grønne omstilling og bæredygtig udvikling.
Det er i vid udstrækning VEU-institutionerne, der skal stå for denne efteruddannelse i form af AMU-, Akademi-, Diplom- og Masteruddannelser. Men institutionerne er først lige gået i gang med at udvikle disse efteruddannelser. Og for at kunne udvikle dem, skal institutionerne besidde undervisere og udviklere, der har kompetencer på et niveau, så efteruddannelserne dækker behovene.
Vi kender behovene
Det er i sig selv en kæmpe opgave at identificere behovene. Heldigvis har erhvervsorganisationer og efteruddannelsesudvalg gennemført omfattende analyser af disse det seneste år. Så vi ved, hvad der vil blive efterspurgt i den nærmeste fremtid. Men meget af det, der efterspørges, er helt nye kompetencer, som bl.a. følger af lovgivning og EU-forordninger. Så alt skal stort set udvikles fra bunden for at kunne dækkes i efteruddannelsessystemet.
Løftestang for livslang læring
Og for at kunne udvikle – og undervise – skal man selv have væsentlige kompetencer på områderne. Der ligger derfor en meget stor kompetenceudviklingsopgave for VEU-institutionerne for at kunne løfte opgaven så hurtigt, som behovene kræver.
Det er der ikke midler til i sektoren, der er trængt fordi aktiviteterne har været for nedadgående de seneste år. Men som bl.a. den grønne tænketank Concito har givet udtryk for, kan ”grøn omstilling måske være den løftestang, som for alvor kan styrke og etablere en kultur for livslang læring”. Fordi der er et stort momentum for grøn omstilling – og fordi omstillingen kun kan gennemføres på baggrund af efteruddannelse.
Nye fleksible efteruddannelsesformer
Medarbejdernes deltagelse i bæredygtig udvikling kræver handlekompetence, og handlekompetence udvikles gennem læring i autentiske situationer – altså på arbejdspladsen eller andre praksissituationer.
Det forudsætter udvikling af undervisningsformater, hvor læringen kan ske i forbindelse eller parallelt med udførelsen af de arbejdsfunktioner eller den praksis, hvori handlekompetencen skal udfoldes.
Derfor kan uddannelse for bæredygtig udvikling blive drivkraften bag nye undervisningsformater, der øger mulighederne for voksen- og efteruddannelse, hvor arbejde og uddannelse kombineres i mere fleksibel undervisning i virksomhederne.
Efteruddan efteruddannerne!
Erhvervsstyrelsen og undervisningsministeriet har omkring årsskiftet tilsammen bevilget omkring 275 mio. kr. til at igangsætte efteruddannelse i grøn omstilling af virksomhederne.
En stor del af projekterne har VEU-institutioner som partnere, hvor der er afsat midler til opkvalificering af underviserne. I projekterne udvikles modeller og konkrete efteruddannelsestilbud på afgrænsede områder, som kan skaleres og udvides til andre områder. Men hvis efteruddannelsessystemet skal kunne løfte den samlede opgave med efteruddannelse i virksomhederne, skal efteruddannerne efteruddannes – og det kræver tilførsel af nye omfattende økonomiske midler.
Erhvervsuddannelsernes elever skal gøres klar
Eleverne fra erhvervsuddannelserne skal møde virksomhederne med kompetencer, så de allerede i oplæringstiden kan bidrage til den grønne omstilling – men også på erhvervsuddannelserne er der behov for kompetenceudvikling af underviserne.
Uddannelse til fremtiden skal også være grøn
Mens erhvervslivets grønne omstilling er afhængig af, at efteruddannelsessystemet kan løfte efteruddannelsesopgaven her og nu, er knap en tredjedel af befolkningen i gang med at uddanne sig til fremtiden i daginstitutioner, grundskole, ungdomsuddannelser eller korte og lange videregående uddannelser, og den sidste gruppe på kanten eller helt uden for arbejdsmarkedet skal også opkvalificeres.
Ikke et ”add-on”, men integreret
I den del af uddannelsessystemet mangler der ligesom på VEU-området både viden om bæredygtighed, men også viden om hvordan man underviser i bæredygtighed. Det er vigtigt, at underviserne får bedre pædagogiske kompetencer til, hvordan de skal indarbejde bæredygtighed i undervisningen. Og det skal ikke være som et ”add on” til ”kernefagligheden” eller den ”almindelige undervisning”. Bæredygtighed skal være en integreret del af undervisningen.
Kombiner udvikling og efteruddannelse!
Der er derfor behov for at etablere kompetenceudviklingsmuligheder for underviserne, hvor kompetenceudviklingen sker sammen med udvikling af undervisningsforløb, hvor uddannelse for bæredygtig udvikling integreres i den eksisterende undervisning, og eksisterende eksempler og problemstillinger erstattes med tilsvarende med relation til bæredygtighed.
Kære regering – så er det nu!
Der er i alt omkring 100.000 undervisere i Danmark, så opgaven kræver store investeringer i uddannelse. Men underviserne er centrale for at opnå succes med bæredygtig udvikling og grøn omstilling af Danmark. Derfor – hvis regeringen handler nu, er der gode muligheder for, at vi kan få en god start med langsigtet effekt!
Michael Lund-Larsen
Centerchef
Medlem af styregruppen for Uddannelsespartnerskaber for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Koordinator af VEU-partnerskabet
Sønderhøj 28
8260 Viby J
Mobil: 2044 2040
e-mail: mll@aabc.dk
Bragt i A4 Medier 24. marts 2023
[1] Concito (2012): Carbon Footprint – den ideelle opgørelse og anvendelse