I de senere år har begrebet making vundet mere og mere indpas i Danmark og udlandet. I Danmark har blandt andre bibliotekerne inddraget begrebet og eksperimenteret med making i praksis, og biblioteker i flere af landets kommuner har arbejdet med både maker spaces og maker-aktiviteter af forskellig art. Der er også oprettet maker spaces på enkelte ungdomsuddannelser.
Maker-bevægelsen er oprindeligt ikke udsprunget af en formel uddannelsesmæssig kontekst. Den har derimod afsæt i teknologiske og kulturelle tendenser, hvor teknologiernes udvikling har gjort det lettere og billigere at skabe og dele ting både fysisk og virtuelt end tidligere. Samtidig afspejler maker-bevægelsen kulturelt den generelle strømning mod ”gør-det-selv”-tendensen, der står i modsætning til tidligere årtier, hvor forbrug af masseproducerede varer var mere i højsædet. Maker-bevægelsen er således ikke i udgangspunktet fokuseret på læring eller uddannelse. Omvendt er grundlaget for og praksis i maker-bevægelsen kompatibel med traditioner i læringsmæssige sammenhænge, som fx problembaserede og eksperimenterende læringsformer (Resnick & Rosenbaum, 2013).
Making-tilgangen kan fx understøtte arbejdet med det tværgående tema innovation og entreprenørskab i Fælles Mål. Innovation og entreprenørskab er et tværgående tema i alle folkeskolens obligatoriske fag, og intentionen er, at eleverne skal tilegne sig viden om innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til, og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Der er endvidere fokus på varierede og praksisorienterede undervisningsformer samt elevernes kompetencer til bl.a. at skabe, udvikle, handle, kommunikere og samarbejde. (Læs mere her)
Også på erhvervsuddannelserne og gymnasierne kan making-tilgangen anvendes i forbindelse med faget Innovation.
Making-tilgangen kan desuden understøtte 21st Century Skills (Læs mere her). Det er en model, som har fokus på de kompetencer, som elever og studerende bør have for at være rustet til de krav, som samfundet stiller i fremtiden. Som det ses i den nedenstående figur er bl.a. innovative, kreative og kollaborative kompetencer nogle af de kompetencer, som elever og studerende bør have med henblik på at være rustet til de omstændigheder og krav, som samfundet stiller.
eVidenCenter deltager i projektet “Læring gennem leg” med Billund Biblioteker finansieret af Kulturstyrelsen. Tilgangen making (en legende og eksperimenterende tilgang til læring) skal udforskes i projektet, hvor der bl.a. gennem maker-aktiviteter skal skabes en større kobling mellem det uformelle læringsrum på bibliotekerne og det formelle læringsrum i grundskolen. eVidenCenter bidrager med underviservejledninger, udvikling af didaktisk ramme samt en evaluering af projektet. Det er et enormt spændende projekt for os at være en del af, og vi har et ønske om at kunne videreføre/afprøve tilgangen på ungdomsuddannelserne i 2018.
Udarbejdet af
Daniella Tasic Hansen
Pædagogisk konsulent