Digitalisering på uddannelserne anskues ofte ud fra et konkret ønske om indførelse af en bestemt teknologisk læringsplatform fx Moodle eller inddragelse af bestemte digitale teknologier i undervisningen fx video eller web 2.0. Ofte er der alene fokus på, at underviserne opnår færdigheder i at anvende teknologien.
En sådan afgrænset tilgang indebærer risiko for, at der ikke er styr på, hvilket formål der opnås med digitaliseringen, samt hvilke afledte konsekvenser det får for de pædagogiske opgaver, undervisningens rammer og organisering samt læringskulturen.
Derfor er der brug for at anskue indførelse af digitale teknologier i undervisningen ud fra en strategisk tilgang, der omfatter samspillet mellem alle de organisatoriske komponenter, der har indflydelse på undervisningen.
Som udgangspunkt er det nødvendigt at opstille, hvilket formål der ønskes opnået med indførelse af teknologien:
- Er formålet fx at lette undervisernes forberedelsesarbejde, som følge af reformernes og arbejdstidsaftalernes reduktion af forberedelsestiden?
- Er formålet at differentiere og skabe mere samarbejde mellem eleverne, så der er bedre mulighed for at fastholde dem?
- Er formålet er kvalificere og udvikle elevernes it- og mediekompetencer gennem arbejdet med fagligt indhold?
- Er formålet at flytte mere undervisning ud af de fysiske lokaler og over i det virtuelle rum for at spare bygningsomkostninger?
- Eller er formålet at kontrollere elevernes aktivitet, så frafaldstruede elever kan spottes hurtigere?
Eller er det måske en kombination af flere formål. Under alle omstændigheder bør der opstilles et meningsfyldt formål, hvor de pædagogiske implikationer er tydelige, så det kan være styrende for en efterfølgende analyse af konsekvenser og behov for ændringer af undervisningsopgaven, lærerrollen, undervisningens rammesætning, kompetencebehov, den tværgående struktur og kommunikation samt elevernes udbytte.
Ved at designe dette samlede samspil opnås mulighed for at udvikle hele organisationen og etablere helt nye læringskulturer samt at vælge den eller de bedst egnede teknologi(er) til at opfylde formålet.
Men det forudsætter tydelighed omkring formålet samt en ledelse, der kan og vil træffe beslutninger og samtidig give råderum og støtte til mellemlederne, der står med den praktiske implementeringsopgave.
Forandringsledelse er ikke uddannelsessektorens stærke side. Så når der skal indføres ny teknologi i undervisningen, er der brug for ”egen medicin” fra de ledelseskurser, som uddannelsesinstitutionerne lystigt udbyder til de øvrige sektorer. Og Leawitts gamle diamantmodel fra organisationsundervisningen kunne måske være et første værktøj til refleksion?
Skrevet af
Michael Lund-Larsen,
Centerchef på eVidenCenter