Mange uddannelsesinstitutioner står over for at skulle overveje nye læringsplatforme i forbindelse med markedsgørelsen af de studieadministrative systemer.
Denne lille guide kan hjælpe med at identificere de krav, som følger af de didaktiske og pædagogiske behov, når læringsplatformen skal kunne facilitere e-læring – læring, der er helt eller delvist digitalt medieret. Der henvises til den: e-didaktisk overvejelsesmodel.
Som inspirationsmodel i forbindelse med overvejelser om valg af læringsplatform til e-læring med online kommunikation kan modellen anvendes således:
1) Fastlæg præmisserne for valg af læringsplatform
2) Beskriv den ønskede e-lærings typer af læringsudbytte og krav til deltagernes forudsætninger
3) Vurder på baggrund af præmisserne samt typer af læringsudbytte og deltagerforudsætninger, hvilke muligheder der er for organisering, samarbejdsform, kommunikationsform, lærerrolle, materialer, værktøjer og evaluering i læringsaktiviteter
4) Opstil på baggrund af vurderingen en ønskeliste/kravspecifikation til læringsplatformen
5) Analyser de afledte krav til lærerkompetencer
Præmisser
Præmisserne for e-læringen kan fx være af teknisk, sikkerhedsmæssig, kapacitetsmæssig, økonomisk eller organisatorisk art. Præmisser er forudsætninger, der ikke kan ændres, og som har betydning for den type e-læring, der kan gennemføres på platformen.
Læringsudbytte og deltagerforudsætninger
Kravene til typer af læringsudbytte kan fx være, at udbyttet kan udtrykkes mundtligt, dokumenteres ved et produkt eller følges gennem en proces. Typen af læringsudbytte kan fx også være at deltageren skal demonstrere samarbejde med andre deltagere. Nogle typer af læringsudbytte kan evt. elimineres på grund af præmisserne.
Målgruppens forudsætninger omfatter den viden og de sociale, personlige, faglige og e-læringsmæssige færdigheder og kompetencer, som målgruppen vurderes at besidde. Forudsætningerne kan ofte være meget spredte og forskellige, når der tales om mange typer læringsudbytte og deltagere. Det er derfor vigtigt at identificere de væsentligste fx deltagernes selvdisciplin og motivation og især forholde sig til de e-læringsmæssige forudsætninger, som bl.a. omfatter deltagernes digitale kompetencer.
Typer af aktiviteter
På baggrund af afklaring af ovenstående to områder (præmisser samt læringsudbytte og deltagerforudsætninger) kan det nu vurderes, hvilke typer e-læringsaktiviteter, der kan gennemføres og hvilke muligheder der er for aktiviteternes organisering, samarbejdsform, kommunikationsform, lærerrolle, materialer, værktøjer og evaluering. Her kan hentes hjælp i de overvejelser, som den e-didaktiske overvejelsesmodel lægger op til.
Kravspecifikation
For at kunne gennemføre de forskellige aktivitetstyper på læringsplatformen, kan der på baggrund af vurderingen i forrige punkt opstilles en kravspecifikation – en liste over ønsker til faciliteter på læringsplatformen.
Aktiviteternes organisering kan fx forudsætte, at der skal være synkrone kommunikationsmuligheder til rådighed. Samarbejdsformen kan være begrænset til kooperativ, hvor læreren optræder som arbejdsfordeler, hvis der overhovedet er mulighed for at etablere en form for samarbejde mellem deltagerne. Kommunikationsformen kan være en-vejs eller flervejs. Lærerrollen kan forudsætte mulighed for vejledningsværktøjer osv.
Kravspecifikationen kan danne grundlag for udvikling eller valg af læringsplatform.
Lærerkompetencer
På baggrund af de valg, der træffes inden for ovenstående områder, kan udledes behovet for de lærerkompetencer, der skal være tilstede hos underviseren. Dette kan hjælpe organisationen til planlægning af den nødvendige kompetenceudvikling.
Den samlede model kan illustreres således:
