– men vi har fået et unikt erfaringsgrundlag for digital læring
Det viser den aktuelle ”temperaturmåling” på nødundervisningen, som eVidenCenter og Tænketanken DEA har lavet på baggrund af svar fra knap 2.000 lærere og 13.000 elever på ungdomsuddannelserne[1].
Temperaturmålingen indikerer, at lærerne og skoleledelserne modtog ministeriets bekendtgørelse om nødundervisning som et krav om, at det at gennemføre selve undervisningen var nødundervisningens primære formål. Det betød, at det væsentligste blev, at eleverne havde noget at lave, og at de lavede noget. Og samtidig blev det hurtigt et selvstændigt element, at lærerne også skulle skaffe sig et grundlag for at kunne vurdere eleverne fagligt, da det blev klart, at en række eksamener blev aflyst.
Med det sigte blev selve læringen ikke det væsentligste – uanset at lærerne naturligvis gjorde et kæmpe arbejde for at lære eleverne noget.
Temperaturmålingen viser, at hovedparten af eleverne trivedes dårligt og savnede klassefællesskabet og kontakten til lærerne, samt at de lærte mindre og følte sig overbebyrdede.
Samtidig viser temperaturmålingen, at lærerne følte sig mindre i stand til at gennemføre en varieret undervisning og give eleverne den nødvendige feedback samt at de også var overbebyrdede og havde svært ved at skabe en fornuftig balance mellem arbejds- og privatliv.
Og så er det jo nemt at pege fingre!
Men ingen havde nogle erfaringer at trække på, og ingen havde planer for en total afvigelse fra den hidtidige præmis for læring, nemlig det fysiske fællesskab i klassen.
Trivsel som fundament for læring
Vi ved fra forskningen, at elevernes trivsel er et afgørende fundament for, at eleverne kan udvikle sig fagligt. Hvis eleverne befinder sig godt og har gåpåmod i forhold til skolen, er de bedre i stand til at lære. Vi ved også, at de rammer, skolen sætter for undervisning og samvær, har væsentlig betydning for elevernes trivsel.
I en tilsvarende situation i fremtiden bør undervisningsministeriet derfor uddybe nødundervisningens formål og udstikke retningslinjer og vejledninger, så skolerne kan tilrettelægge rammerne for undervisningen på en måde, så trivslen for eleverne (og lærerne) er i fokus.
Temperaturmålingen peger på nødvendigheden af at have fokus på elevernes faglige og sociale fællesskab og kontakt med læreren. Flere lærere og skoler spottede hurtigt dette behov, og fandt på gode og kreative måder, der ikke nødvendigvis var digitale – det kan give ideer til generelle anbefalinger. Men derudover skal der tages højde for trivslen for især to elevgrupperinger: elever, der i forvejen er blandt de fagligt udfordrede, og de ”stille” elever. Hvor de fagligt udfordrede mere eller mindre blev tabt i nødundervisningen, trivedes netop de ”stille” elever med den ro og mulighed for individuel fordybelse, som nødundervisningen muliggjorde.
Det er vores vurdering, at elevernes læringsudbytte trods alt er højere end man kunne forvente, men det har også kostet blod, sved og tårer hos både lærere og elever.
Skoleledelserne skal også på banen
Coronanedlukningen pegede endnu en gang på behovet for synlig og relevant skoleledelse. Med et slag forsvandt alle aktører fysisk fra skolerne, og skoleledelserne stod med en ”tom skal”, de stadig skulle sikre undervisning i. Alle hidtidige møde-, kommunikations- og samværsformer skulle fra den ene dag til den anden gøres virtuelle.
Temperaturmålingen peger på, at skoleledelserne især skal koncentrere sig om at etablere rammer for lærernes mulighed for at undervise, og det omfatter mindst tre områder: der skal være de nødvendige digitale redskaber, der skal sikres støtte til den enkelte samt koordinering og videndeling på tværs i lærerkorpset, og kommunikationen skal være klar, præcis og hurtig.
Man kan påstå, at det er en banal konstatering – men da konteksten er helt ukendt, kræver det nye måder at tænke på for skolernes ledelser. Til gengæld kan arbejdet med dette blive grundlaget for en endnu bedre udnyttelse af de digitale muligheder under normale undervisningsforhold, hvor det kan give mening.
Lærerne kender nu til muligheder og udfordringer i virtuel undervisning
Ungdomsuddannelserne står efter coronanedlukningen i en helt afgørende ny situation. Lærernes videns- og erfaringsgrundlag i forhold til virtuel undervisning er ændret markant. Alle lærere har en konkret erfaringsbaseret fornemmelse af potentialer og udfordringer i brugen af den virtuelle undervisningsform.
Temperaturmålingen peger på, at der især er tre potentialer, som lærerne endnu ikke mestrer, men som de kan se et stort potentiale i. Det drejer sig om variation i undervisningen og om feedback med henblik på at styrke elevernes læringsudbytte, hvor lærerne var markant udfordret, men hvor mange peger på, at de ser nogle store potentialer i virtuel undervisning, hvis de blot får dem udfoldet. Desuden drejer det sig om udnyttelse af mulighederne for dialog og samarbejde, hvor både lærere og elever peger på, at der er nogle særlige gode muligheder i virtuelt gruppearbejde.
Et paradigmeskift
Som sagt er det nemt at pege fingre. Men når 7 ud af 10 lærere vurderer, at deres fag er egnet til fjernundervisning i nogen eller høj grad og 8 ud af 10 lærere vurderer, at de kan overføre erfaringerne til normale undervisningsforhold. Så er der med nødundervisningen skabt grundlag for et paradigmeskift i samarbejdet mellem lærere, skoleledelser og undervisningsministeriet om anvendelse af virtuel undervisning som en meningsfuld undervisningsform på ungdomsuddannelserne.
Michael Lund-Larsen
Centerchef
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring
Sønderhøj 9
8260 Viby J
Mobil: 2044 2040
e-mail: mll@aabc.dk
[1] Erhvervsuddannelserne, EUX, HF, STX, HTX og HHX.