Bæredygtig omstilling kræver livslang læring

“Voksen- og efteruddannelsessystemet skal sikre, at voksne gennem livslang læring til enhver tid har den viden, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for samfundets omstilling til en bæredygtig udvikling.” Sådan lyder det i kapitlet om Voksen- og efteruddannelse for bæredygtig udvikling i rapporten På vej mod uddannelser for bæredygtig udvikling til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Behovet for og motivationen for bæredygtighed handler ikke kun om børn og unge og de fremtidige generationer, men i høj grad også om de, der er voksne nu. Over halvdelen af befolkningen er voksne, der ikke længere har deres primære tilknytning til uddannelse eller dagtilbud, men er på arbejdsmarkedet eller andre sammenhænge i samfundet. Det er derfor, det er så vigtigt at forstå, at bæredygtig omstilling forudsætter efteruddannelse for bæredygtig udvikling.

Læs rapporten fra VEU-partnerskabet HER

Webinar: 13. juni 2022 kl. 13.30-15.00

Sådan kan EUD-elever blive matematikklar!

Mange elever, der starter på EUD, har udfordringer med fagligt indhold, der kræver blot basale matematikkompetencer. Det har konsekvenser for elevernes læringsudbytte og for gennemførsel af uddannelsen. eVidenCenter inviterer til gratis webinar om karakteren af matematikvanskeligheder på EUD og præsenterer 8 nye interaktive læremidler samt en screeningstest.
Se programmet her.
Tilmelding her.

Nyt dansk netværk for digitalisering af VEU

STIL har bedt Det Nationale Videncenter for e-læring (eVidenCenter) om at videreføre det tidligere Videndelingsforum for digitalisering af VEU. Derfor indbyder eVidenCenter nu VEU-udbydere og interessenter til et nyt netværk for digitalisering af VEU.

Netværkets formål er at styrke digitale indsatser for mere og bedre efteruddannelse af voksne i Danmark.

Netværket holder et dobbeltrettet blik på digitale indsatser, så vi på den ene side beskæftiger os med behovet og erfaringerne med digitalisering af udbuddet af VEU, samtidig med at vi tager virksomhedernes og samfundets behov for mere og bedre digitalisering med i betragtning. Det skal gøre netværkets deltagere i stand til at se på potentielle indsatser i en helhed.

Deltagernes udbytte bliver erfaringsudveksling og fælles vidensudvikling gennem webinarer og konferencer, projektsamarbejder. Endvidere vil netværket arbejde på at være en offentlig stemme, der påtaler nødvendigheden af et skarpt fokus på de opgaver, vi står overfor med at styrke digitalisering af VEU.

Netværksarrangementer

19. april 2022, 14.30-16.00: Hvad er strategierne for digitalisering af VEU? Webinar med deltagelse fra VEU-rådets formand og SMVDanmark
16. juni 2022, 14.30-16.00: Et bedre blik for professionernes behov. Webinar med bl.a. Christina Søgaard, digital læringskoordinator, Erhvervsakademi Aarhus
Oktober 2022 (dato følger): Voksenpædagogik og digitalisering: hvor er vi anno 2022? Konference med forskningsoplæg og diskussioner mellem praktikere, Aarhus
Februar 2023 (dato følger): Digitalisering af VEU skal være en holdbar forretning, men hvordan? Webinar med bl.a. repræsentanter fra SOSU-skolerne og deres projekt om forretningsmodeller for fælles onlineudbud
Maj 2023 (dato følger): Digital pædagogik som et håndværk. Webinar med bl.a. forskningsrepræsentanter fra AU

Materialer fra møder

Mødet 19. april 2022:

Knap 50 deltagere fra 29 VEU-institutioner deltog i online-startmødet for Netværk for digitalisering af VEU den 19. april. VEU-rådets formand Jens Mejer Pedersen indledte mødet og gav udtryk for, at han ser VEU som en udviklingsmotor for kompetenceudvikling i den grønne omstilling og digitalisering, hvilket også har potentiale for overførbarhed til grunduddannelserne.

Jens pegede især på nye digitale vejledningsformater og fleksibilitet i forhold til grænsen for, hvad der sker på skolen, og hvad der sker i virksomheden. Lasse Lundqvist fra SMVdanmark fulgte op med, at Danmarks førsteplads som EU-mestre i digitalisering skal udmøntes i mere fleksible digitale efteruddannelsesmuligheder, der især skal kunne imødekomme SMV’ernes udfordringer.

Søren Jørgensen fra eVidenCenter indledte mødet med at præsentere netværkets opgaver, hvor målet bl.a. er, at netværket om et års tid kan give konkrete bud på, hvad digitalisering af VEU kan og skal kunne fremover, herunder i en rapport til VEU-rådet.

Slides fra Sørens oplæg kan hentes her.

Slides fra Lasses oplæg kan hentes her.

Formidling og kortlægning

Webinarer og konferencer vil være organiseret, så netværkets deltagere i høj grad kommer til at bidrage med erfaringer og synspunkter, som sekretariatet i samarbejde med koordineringsgruppen vil formidle i debatindlæg, artikler og på konferencer. I perioden frem mod juni 2023 vil netværket danne grundlag for fem indlæg og artikler i dansk presse samt på minimum to konferencer, bl.a. NNU 2022 om digitaliserings dilemmaer. I samme periode gennemføres i netværket en kortlægning af de meste centrale problemstillinger i forbindelse med både didaktiske og indholdsmæssige udfordringer, og hvordan de kommer til udtryk på forskellige måder forskellige steder indenfor VEU. Kortlægningen præsenteres i en rapport, der afleveres til VEU-rådet i 2023.
Til at bistå sekretariatet er der nedsat en bredt dækkende koordineringsgruppe med følgende medlemmer:

Lars Ringgaard Kristensen, Aalborg Handelsskole
Mette Brinch Thomsen, DPU, Aarhus Universitet
Christina Søgaard Jensen, Erhvervsakademi Aarhus
Hanne Mentz Nedergaard, SOSU Østjylland
John Hansen, Mercantec
Lena Søllingvraa, Randers HF&VUC

Pris og tilmelding

Deltagelse i netværket sker på grundlag af institution eller virksomhed med CVR-nummer. Medlemskabet koster kr. 3.000 pr. år og giver mulighed for at deltage med op til tre personer til hvert af netværkets annoncerede arrangementer. Arrangementerne er lukkede, og der kan hverken købes adgang til enkeltstående arrangementer eller flere personer.

Tilmelding til netværket kan ske her.

Program for netværkets andet møde 16/6 2022 her.

Tilmelding til mødet 16/6 2022 her.

Hvem er eVidenCenter

eVidenCenter har hjemsted i @ventures, der siden 1998 har været udviklingsafdeling på Aarhus Business College. I 2006 blev @ventures udpeget til at drive eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring i forbindelse med Undervisningsministeriets videncenterpulje for de videregående uddannelser. eVidenCenter var – som de øvrige videncentre i den daværende videncenterpulje, herunder Nationalt videncenter for læsning og Læremiddel.dk – på finansloven i tre år, hvorefter videncenteret skulle være selvfinansieret. eVidenCenter har siden været drevet som en fuldt indtægtsdækket virksomhed af Aarhus Business College/@ventures og har pt. 14 medarbejdere, der udelukkende arbejder med pædagogisk innovation med it.

Webinar: 8. juni 2022 kl. 13.30-15.30

EUD-elevers sproglige kompetencer er blevet markant svagere – hvordan handler vi på det?

Resultaterne fra den nationale EUD-sprogscreening viser, at EUD-elevernes læse-skrive-lytte-færdigheder er blevet markant svagere år for år siden 2016.
eVidenCenter inviterer til webinar, hvor vi sætter fokus på baggrunden for udviklingen, hvilke overvejelser skolerne kan foretage og på handlemulighederne.
Webinaret er gratis.
Se programmet her.
Tilmelding her.

Hvilke forestillinger om fremtiden betyder mest for gymnasieelevers valg af videregående uddannelse? 

I samarbejde med Epinion og Tænketanken DEA gennemfører Det Nationale Videncenter for e-læring (eVidenCenter) en survey blandt gymnasieelever i 2. og 3.g i marts 2022. Surveyen er spørgeskemabaseret og hedder Bagom gymnasieelevers uddannelsesvalg. En undersøgelse af de forestillinger, der betyder mest for valg af videreuddannelse.

Formålet er at støtte politisk og strukturel udvikling af gymnasieområdet, så der bedre tages højde for unges motivationer og viden om forskellige uddannelser. På sigt kan effekten blive hurtigere overgang fra ungdomsuddannelse, mindre studiefrafald og styrket motivation hos nye studerende på de videregående uddannelser. Det er til gavn for de unge selv og for kvaliteten og effektiviteten i det offentlige uddannelsessystem. Undersøgelsen resulterer i en rapport af Tænketanken DEA, som forventeligt vil indeholde anbefalinger på sektor niveau.

eVidenCenter indgår i samarbejdet om surveyen, idet vi særligt interesserer os for unges motivation for at vælge uddannelser, der forudsætter informatikforståelse eller giver STEM-kompetencer. Derfor opfordrer eVidenCenter til deltagelse i surveyet gennem det kontaktnet, vi allerede har på gymnasieområdet. Epinion stiller survey-system til rådighed og DEA analyserer og afrapporterer resultaterne.

Hvilken forskel kan den viden gøre for jer?

Som skole tilbydes I en rapport over jeres elevers besvarelser. Det giver jer et vidensgrundlag til at drøfte, om der fx er særlige kendetegn ved netop jeres elevers uddannelsesvalg, hvordan den viden kan påvirke den pædagogiske praksis, eller hvilke samarbejder med videregående uddannelsesinstitutioner, I med fordel kan fokusere på. Når skolerapporten er modtaget, er skolen desuden velkommen til at kontakte Tænketanken DEA, der kan bidrage med et oplæg til dialog om de nye indsigter i unges uddannelsesvalg, og hvad de kan betyde for jer som skole.

Der er adgang til spørgeskemaet her, så I kan danne jer et indtryk af, hvilken viden om jeres elever uddannelsesvalg, I kan se frem til at få i hænderne.

Tidsplan

December 2021-Februar 2022: Information og tilmelding til undersøgelse

28/2-11/3 2022: Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse.

Senest 13/5: Resultaterne offentliggøres via Tænketanken DEA og hver skole modtager en skolerapport

Tilmelding

Det er gratis at deltage, og det er gratis at modtage en skolerapport.

Tilmeld institutionen ved at sende en mail til Det Nationale Videncenter for e-læring på info@evidencenter.dk. Skriv i emnefeltet: Unges uddannelsesvalg. Skriv jeres skoles fulde navn med institutionsnummer og hvorvidt I en ønsker en skolerapport. Husk at påføre kontaktoplysninger samt for- og efternavn på institutionens kontaktperson.

Det er nødvendigt at indgå en databehandleraftale, fordi spørgeskemaet tilgås med UNI-Login. eVidenCenter har hjemsted i udviklingsafdelingen @ventures på Aarhus Business College, der allerede leverer en række UNI-Login-baserede systemer til gymnasierne. Denne UNI-Login-service anvendes også i dette survey, hvorfor databehandleraftalen indgås med @ventures/Aarhus Business College. Skoler, der giver tilsagn om at deltage i undersøgelsen, vil blive kontaktet for enten at indgå en ny eller udvide en eksisterende databehandleraftale. Det er hurtigt og nemt.

Deltagelse og datasikkerhed

Eleverne deltager ved at logge ind med UNI-login på en hjemmeside, som sendes ud til deltagende skoler på et senere tidspunkt.

Epinion står for at indsamle besvarelserne med følgende information til eleverne:

”Din deltagelse er helt frivillig, og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, hvorefter vi sletter dine oplysninger, hvis de ikke allerede er anonymiserede. Dine personoplysninger vil ikke blive brugt i henseender, der er uforenelige med det oprindelige indsamlingsformål. Alle oplysninger behandles fortroligt, og dit svar vil ikke kunne genkendes i projektets formidling. Epinion sletter og overdrager dine oplysninger til Tænketanken DEA senest tre måneder efter, at undersøgelsen er færdig. Hvis du vil vide mere om dine rettigheder, kan du læse på vores hjemmeside https://insights.epinionglobal.com/privacy-policies. Her kan du til enhver tid henvende dig for at få slettet, begrænset eller berigtiget de oplysninger, du har afgivet. Du kan også kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på dpo@epinionglobal.com eller på telefon: +45 87 30 95 00.”

Når det fysiske og digitale læringsrum bliver en hybrid

Torsdag den 28. oktober Kl. 10.00-16.00 på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

Hvad er hybride læringsrum, og kan hybriditet bidrage til at videreudvikle samspillet mellem det digitale og det fysiske læringsrum på erhvervsskolerne?
Det er temaet på årets Den Digitale Erhvervsskole 9.0 den 28. oktober 2021 i Odense. Konferencen byder på videndeling med faglige kollegaer i en EdCamp om hybride læringsrum samt ekspertoplæg og workshops, der har fokus på praktiske erfaringer med at sammentænke digitale og fysiske læringsrum.

Det er muligt at deltage i konferencen på to måder. Som en klassisk konference, hvor der er fysisk fremmøde på Odense Congress Center, eller som en online konference, hvor du kan deltage i eftermiddagens program.
Se mere HER

      Kom med i en ordning til didaktisk videreudvikling af den virtuelle undervisning

Børne- og Undervisningsministeriet yder i 2021 et særtilskud til VEU-institutioner med henblik på udvikling og understøttelse af fjernundervisning på almene voksenuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser (Aktstykke nr. 119).

Midlerne kan bl.a. anvendes til didaktisk videreudvikling af den virtuelle undervisning.

Certificering af e-læringsforløb er en konkret og effektiv ordning til sikring af det didaktiske fundament for VEU-institutionernes virtuelle undervisning. Ordningen udbydes af eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring og omfatter aktuelt e-læringsforløb fra knap 30 VEU-institutioner.

Ordningen omfatter et kortfattet udviklingssamarbejde mellem en eller flere undervisere/udviklere af e-læringsforløb fra den enkelte institution og pædagogiske konsulenter i eVidenCenter. Resultatet er et færdigt og køreklart forløb med e-læring (fjernundervisning eller Blended Learning), der hviler på institutionens egne pædagogiske principper og eVidenCenters forskningsbaserede e-læringsdidaktik. 

Et skarpt og kritisk blik fra eVidenCenter fik mig til at arbejde mere med sammenhængene mellem mål og deltagernes forudsætninger.” siger Rikke Bryske, underviser på Randers HF & VUC bl.a. om certificeringen af hendes e-læringsforløb. I et andet projekt Blended Learning på AMU er omkring 40 AMU-kurser i øjeblikket ved at blive certificeret.

Certificering af e-læringsforløb demonstreres på et webinar tirsdag den 9. marts kl. 14.00-15.30. Foruden den konkrete ordning og eksempler på certificerede forløb, vil det forskningsbaserede fundament blive præsenteret.

Tilmelding senest den 5. marts her.

Prisen for at få certificeret et forløb er på kr. 3.500 excl. moms og omfatter i gennemsnit 10 timers arbejde. En institution kan få certificeret sit samlede udbud for kr. 35.000 excl. moms.

Læs mere om indhold og proces her.

Webinar: Virtuel undervisning i en coronatid på ungdomsuddannelserne

11. februar kl. 13.00-14.15

Forhåbningen om en mere normal dagligdag efter sommerferien i 2020 og en tilbagevenden til mere almindelig undervisning blev hurtigt afløst af en ny virkelighed. Den hastige genopblussen af corona i efteråret og vinteren har medført en hverdag for lærerne, hvor de i forskellig udstrækning har måttet håndtere undervisningen i situationer med hjemsendelse af enkelte elever til hjemsendelse af hele klasser.

Mange lærere har stået i komplekse undervisningssituationer, hvor de ofte med kort varsel både har måttet håndtere undervisning i klasselokalet samtidig med, at de skulle undervise hjemsendte elever. Situationen har betydet, at virtuel undervisning har været et vilkår på mange skoler også inden, de lukkede helt ned i løbet af december.

Har forårets erfaringer kunnet bringes i spil i dette skoleår? Hvordan har lærerne oplevet skolens rolle og støtte i forhold til den virtuelle undervisning? Er der overhovedet nogen fremadrettede perspektiver ved virtuel undervisning? Forventer lærerne at anvende virtuel undervisning og inddrage digitale teknologier, når vi forhåbentligt snart vender tilbage til mere normale tilstande?

På dette webinar præsenterer eVidenCenter og DEA hovedresultaterne fra en rundspørge foretaget i december blandt lærere på ungdomsuddannelserne om deres hidtidige erfaringer og oplevelser med virtuel undervisning i det nuværende skoleår. Repræsentanter fra ungdomsuddannelserne er med til at perspektivere undersøgelsen og give et indblik i, hvordan den virtuelle undervisning er blevet grebet an i hverdagen ude på skolerne.

Foreløbigt program for dagen:

– Velkomst og introduktion til programmet

– Præsentation af hovedresultater fra undersøgelsen

– Skoler og læreres perspektiver på undersøgelsen og egne erfaringer med virtuel undervisning

– Afrunding og tak for i dag

Programmet opdateres løbende, så følg med på vores sociale medier.

Deltagelse er gratis og arrangementet afholdes via platformen Zoom.

Tilmeld dig her.

Du modtager et link til seminaret; på dagen.

Nyt digitalt værktøj til praktikvejledere: vejled.nu

Praktikvejledning af elever skal blive endnu mere praksisnær og have sit omdrejningspunkt i elevernes oplevelser og refleksioner. Det mener FEVU (Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser), der samarbejder med eVidenCenter om at udvikle Vejled.nu. Værktøjet kobler Padlet, Mindmeister og ThingLink med et didaktikseret kommunikations- og samarbejdsflow på tværs af tid og sted. Så kan elever holde fast i og reflektere over væsentlige oplevelser, mens de sker, og vejledere kan løbende give tilbagemeldinger og støtte eleverne. Værktøjet er under fortsat udvikling og præsenteres endeligt i foråret 2021.

Se en præsentation af vejledningsværktøjet her:

Læs mere på FOAs hjemmeside her.

Opfordring til gymnasier, erhvervsskoler, VUC m.v

Vil I medvirke til at tage temperaturen på de nye undervisningsvilkår i efteråret på ungdoms- og voksenuddannelser som følge af den hastige genopblussen af corona?

Med forårets coronanedlukning af ungdomsuddannelserne stod lærere og elever i en situation uden fortilfælde. Det krævede en øjeblikkelig omstilling fra den almindelige undervisning i klasselokalerne til nødundervisning på distance. eVidenCenter og Tænketanken DEA lancerede i juni en undersøgelse af erfaringerne med undervisningen under coronanedlukningen på baggrund af en rundspørge blandt 12.352 elever og 1.886 lærere fra ungdomsuddannelserne. Undersøgelsen konkluderede, at fjernundervisningen på mange måder lykkedes i betragtning af den hurtige omstilling – takket være en stor indsats fra lærere og skoler. Fjernundervisningen havde dog også konsekvenser bl.a. for undervisningen og elevernes motivation og trivsel. I undersøgelsen pegede 8 ud 10 lærere på, at de regnede med, at de i nogen eller høj grad kunne overføre erfaringerne fra fjernundervisning til den almindelige undervisning.

Den hastige genopblussen af coronasmitte i det nye skoleår har imidlertid medført en situation, hvor nogle skoler har kunne gennemføre almindelig undervisningen på normal vis, mens øvrige skoler i forskellig udstrækning har måttet håndtere hjemsendelse af elever og hele klasser.

DEA og eVidenCenter står bag en ny aktuel undersøgelse

Derfor har Tænketanken DEA sammen med eVidenCenter udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse for lærerne med henblik på at tage temperaturen på den nye situation på uddannelsesinstitutionerne i dette skoleår.

Målgruppen for undersøgelsen er afgrænset til ungdomsuddannelserne samt voksenuddannelserne på samme niveau. Deltagelse er gratis og alle deltagende skoler får adgang til en rapport med landsdækkende resultater samt web-baserede rapporter med egen skoles resultater.

Formålet med den nye rundspørge er at tage temperaturen på undervisningen i efteråret 2020 på ungdoms- og voksenuddannelserne og få et indblik i den hverdag, som lærerne har haft i det nye skoleår. Har lærerne undervist med forskellige grader af virtuel undervisning? Har lærerne gennemført virtuel undervisning uden, at mulig eller konstateret smitte har været den afgørende grund? Er digitale teknologier blevet anvendt i undervisningen? I hvilken udstrækning har lærerne kunnet trække på forårets erfaringer fra coronanedlukningen?

Web-baseret undersøgelse blandt lærere

Den nye undersøgelse gennemføres ligesom forårets undersøgelse i spørgeskemasystemet @venQuest, der er udviklet og driftes af @ventures, der er Aarhus Business Colleges Udviklingsafdeling.

Undersøgelsen omfatter et lærerskema, der tilgås på adressen http://fjernundervisningstemperatur.dk eller http://futemp.dk. Skemaet besvares med anvendelse af UNI-Login, så svarpersonernes institutionstilhør kan registreres. Derved opnås bl.a. at undersøgelsens resultater kan stilles til rådighed for de deltagende institutioner på institutionsniveau.

Fuldstændig anonym undersøgelse

UNI-Login anvendes alene til validering af personen og dennes rolle. Der bliver ikke registreret personhenførbare informationer i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet (UNI-Login gemmes således ikke sammen med besvarelsen).  Derfor er det heller ikke nødvendigt at indgå databehandleraftaler med institutionerne. Den enkelte respondent kan dog vælge at oplyse sin e-mail for evt. senere kontakt.

Praktiske oplysninger

Undersøgelsens samlede resultater afrapporteres som en kommenteret landsrapportering opdelt på uddannelsesområder, hvor det er relevant.

Skoler, der er interesseret i at deltage i undersøgelsen, bedes hurtigst muligt og senest den 27. november 2020 oplyse institutionsnr., skolens kontaktperson (navn og e-mail) på undersøgelsen samt evt. interesse i supplerende spørgsmål til konsulenter@evidencenter.dk.

Tidsplan:

27. november Frist for tilmelding til undersøgelsen.
28. november Spørgeskemaet udsendes til orientering til institutioner, der har tilkendegivet interesse for undersøgelsen.
30. november Dataindsamling starter på http://fjernundervisningstemperatur.dk eller http://futemp.dk
11. december Dataindsamling slutter
14. december Skolespecifikke rapporter kan trækkes på http://fjernundervisningstemperatur.dk eller http://futemp.dk

Analyse af omlagt undervisning i foråret 2020

Hvordan kan erfaringerne fra omlægning af undervisningen i foråret 2020 kvalificeres og perspektiveres på et mere data- og forsknings­informeret grundlag, end det hidtil har været tilfældet?

Lektor Ph.D. Bent B. Andresen fra DPU/Aarhus Universitet analyserer i vores nye udgivelse erfaringer med omlægning af undervisningen i foråret 2020.

Analysen er lavet på baggrund af data­ fra en undersøgelse blandt omkring 14.000 undervisere og elever på ungdomsuddannelserne (http://Fjernundervisningstemperatur.dk).

Læs brochuren her.

Webinar: Opkvalificering på afstand

Erfaringer med fjernundervisning på VEU-området

Da Danmark lukkede ned i marts, krævede det en stor indsats og en hurtig omstilling fra undervisere og kursister på VEU-området. Omstillingen var naturligvis ikke planlagt, og mange havde kun sporadiske erfaringer med fjernundervisning fra tidligere. Hverken skoleledelser, lærere eller kursister kunne forudse, hvilke udfordringer der skulle løses. Hvordan gik det med fjernundervisning på VEU-området, og hvad kan vi lære af erfaringerne i forhold til øget brug af digitale redskaber i undervisningen og ved mulige fremtidige nedlukninger? De spørgsmål forsøger vi at besvare på et webinar den 4. november.

I maj-april gennemførte eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring – og Tænketanken DEA en temperaturmåling af fjernundervisningen på VEU-området. Vi præsenterer undersøgelsens hovedresultater og giver ordet til stemmer fra praksis med oplæg om erfaringer inden for AVU og AMU med fjernundervisning.

Dagens program

  1. Velkomst og intro til programmet
    ved Søren Lundsgaard Jørgensen, pædagogisk konsulent, eVidenCenter
  2. Præsentation af hovedresultater fra undersøgelsen “Erfaringer med fjernundervisning på VEU-området”
    ved Sebastien Bigandt, seniorkonsulent, Tænketanken DEA
  3. Erfaringer med fjernundervisning inden for AVU
    ved Magdalena Kott og Helgi Rafn Hallson-Elhauge, digitale udviklingskonsulenter, HF & VUC Nordsjælland
  4. Erfaringer med fjernunderundervisning inden for AMU
    ved Lars Ringgaard, underviser og kursusudvikler, Aalborg Handelsskole
  5. Afrunding
    ved Søren Lundsgaard Jørgensen, pædagogisk konsulent, eVidenCenter

Deltagelse er gratis. Vi afholder arrangementet via platformen Zoom. Tilmeld dig via formularen, så modtager du et link på dagen til arrangementet.

Vi optager arrangementet, så du har mulighed for at se eller gense det på et senere tidspunkt.

Find rapporter fra Fjernundervisningstemperatur.dk her.

Tilmelding her

Videooplæg, spørgsmål og svar samt materiale er klar fra webinaret

Erfaringerne med nødfjernundervisningen på landets gymnasier (stx, hhx og htx) og erhvervsuddannelser under coronanedlukningen blev af eVidenCenter og Tænketanken DEA undersøgt i perioden 27. april til 8. maj 2020. Undersøgelsens resultater blev præsenteret på et webinar den 10. juni og er nu tilgængelige for alle på http://fjernundervisningstemperatur.dk.

Rapport om fjernundervisningen

Fjernundervisningen under coronanedlukningen har krævet stor omstillingsparathed og en massiv indsats fra lærere, skoler, elever og forældre. Men undervisningen har været mere ensformig, og elever har haft et lavere læringsudbytte. En mindre gruppe elever trives under fjernundervisningen, mens mange har kæmpet med skolearbejdet og motivationen – og det gælder særligt de fagligt svageste elever. Det fremgår af en netop afsluttet undersøgelse, der har fået besvarelser fra mere end 12.000 elever og knap 1.900 lærere på ungdomsuddannelserne.

Læs sammenfatningen her.

Hent rapporten her.

Hent en kort opsummering her.

Webinar 10/6: Erfaringer med fjernundervisning på ungdomsuddannelserne

Udbruddet af coronavirus kastede i marts uddannelsesinstitutionerne ud i med kort varsel at skulle gennemføre al undervisning som digital fjernundervisning. Tænketanken DEA og eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring har taget temperaturen på fjernundervisningen med særligt fokus på, hvad skoler kan lære af erfaringerne under nedlukningen.

Vi inviterer til webinar, hvor du får serveret undersøgelsens hovedbudskaber og centrale fund. Du kan høre skolelederes perspektiver på undersøgelsen, deres overvejelser om opfølgning, og du får mulighed for at stille spørgsmål til rapporten.

Webinaret afholdes den 10. juni kl. 12.30-14.30.

Tilmelding her.

Nødundervisning går ud over elever og lærere på landets gymnasier og erhvervsskoler

Det er hovedkonklusionen fra den rundspørge Tænketanken DEA og eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring sammen har lavet blandt elever og lærere fra knap 70 gymnasier og erhvervsskoler for at afdække deres erfaringer med fjernundervisning under corona-nedlukningen. I alt har godt 12.600 elever og næsten 1.725 lærere deltaget i undersøgelsen. Trods dalende motivation og trivsel hos både elever og lærere peger rundspørgen også på nogle spændende perspektiver, som kan øge kvaliteten af digital læring og online læring på skolerne. Den første egentlige rapport kommer i starten af juni.

Se nogle foreløbige resultater HER (pdf).

Hvordan er den aktuelle fjernundervisningstemperatur!

Gymnasier, Erhvervsskoler, VUC mv inviteres til at medvirke til at tage temperaturen på den aktuelle fjernundervisning på ungdoms- og voksenuddannelser?

Uddannelsesinstitutionerne er i den aktuelle sundhedskrise kastet ud i med kort varsel at skulle gennemføre al undervisning online (fjernundervisning). Mange har slet ikke været klar til det, mens andre har kunnet udvide den aktivitet, der allerede var i gang. Det har formentlig givet både knubs og værdifulde erfaringer, som det er væsentligt at afdække, så uddannelsesinstitutionerne dels kan ruste sig til en evt. ny situation af samme karakter og dels kan fortsætte det strategiske arbejde med de læringsmæssige, kompetencemæssige og ledelsesmæssige udfordringer og potentialer, som den nuværende situation åbner for et indblik i, når uddannelse skal gennemføres digitalt.

Det er væsentligt at afdække erfaringerne, mens de er helt aktuelle. Derved fås det tætteste indblik i den faktiske undervisningssituation, som den gennemføres under krisen.

DEA og eVidenCenter står bag

Derfor har Tænketanken DEA sammen med eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring, udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse med henblik på dette. Målgruppen for undersøgelsen er afgrænset til ungdomsuddannelserne samt voksenuddannelserne på samme niveau. Deltagelse er gratis og alle deltagende skoler får adgang til en rapport med landsdækkende resultater samt web-baserede rapporter med egen skoles resultater.

Undersøgelsens formål er etablere et grundlag, der kan ruste institutionerne til en lignende fremtidig situation, dels bidrage til det pågående arbejde med at udvikle digital undervisning.

Undersøgelsen skal afdække udfordringer og potentialer i den aktuelle situation, hvor undervisningen udelukkende har kunnet gennemføres digitalt. Hvad er gået tabt, og hvad er vundet i forhold til elevernes læring og lærernes undervisning? Og hvilke lærings- og ledelsesmæssige opgaver følger af dette – både i forhold til en evt. ny tilsvarende situation og generelt i forhold til anvendelse af digital læring?

Web-baseret undersøgelse blandt elever og lærere

Undersøgelsen gennemføres i spørgeskemasystemet @venQuest, der er udviklet og driftes af @ventures, der er Aarhus Business Colleges Udviklingsafdeling. Langt de fleste skoler kender allerede systemet, da det anvendes til an lang række andre målinger på ungdomsuddannelserne (elevtrivsel, medarbejdertilfredshed, undervisningsevaluering, APV mv.).

Spørgerammen er kvalitetssikret af Lektor Ph.d. Bent B. Andersen fra DPU, Aarhus Universitet.

Undersøgelsen omfatter et elevskema og et lærerskema, der tilgås på adressen http://fjernundervisningstemperatur.dk eller http://futemp.dk. Skemaet besvares med anvendelse af UNI-Login, så svarpersonernes institutionstilhør kan registreres. Derved opnås bl.a. at undersøgelsens resultater kan stilles til rådighed for de deltagende institutioner på institutionsniveau.

Fuldstændig anonym undersøgelse

UNI-Login anvendes alene til validering af personen og dennes rolle. Der bliver ikke registreret personhenførbare informationer i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet (UNI-Login gemmes således ikke sammen med besvarelsen).  Derfor er det heller ikke nødvendigt at indgå databehandleraftaler med institutionerne.

Praktiske oplysninger

Det vil være muligt for den enkelte institution at supplere den generelle undersøgelse med institutionsspecifikke tillægsspørgsmål mod betaling af kr. 2.000 excl. moms til eVidenCenter for at dække centerets tidsforbrug ifm. de ekstra spørgsmål (op til 20 ekstra spørgsmål).

Undersøgelsens samlede resultater afrapporteres som en kommenteret landsrapportering, opdelt på uddannelsesområder, hvor det er relevant.

Skoler, der er interesseret i at deltage i undersøgelsen, bedes hurtigst muligt og senest den 20. april 2020 oplyse institutionsnr., skolens kontaktperson (navn og e-mail) på undersøgelsen samt evt. interesse i supplerende spørgsmål til konsulenter@evidencenter.dk.

Tidsplan:

20. april Spørgeskemaet udsendes til orientering til de, der har tilkendegivet interesse for undersøgelsen.
22. april Frist for aflevering af evt. supplerende spørgsmål
27. april Dataindsamling starter på http://fjernundervisningstemperatur.dk eller http://futemp.dk
8. maj Dataindsamling slutter
8. maj Skolespecifikke rapporter kan trækkes på http://fjernundervisningstemperatur.dk eller http://futemp.dk
1. juni Kommenteret landsdækkende rapport udsendes

Med de bedste håb for fremtiden!

Venlig hilsen

Michael Lund-Larsen                Stina Vrang Elias
Centerchef                                  Administrerende direktør
eVidenCenter                             Tænketanken DEA

Program for digital konference

Konferencen finder sted:

den 30. april 2020 kl. 9.00-15.00, gratis deltagelse

Få inspiration og forskellige konkrete bud på, hvordan du kan undervisningsdifferentiere med it.
Konferencen er afslutningen på et projekt på tværs af syv erhvervsskoler, hvor der er udviklet 22 undervisningsforløb, alle med fokus på differentiering. De væsentligste erfaringer herfra stiller vi til rådighed. Det foregår digitalt via Adobe Connect, og vi sender et link ud til dig.

Så ingen transport, men husk selv kaffe og kage 😊

Klik ind, se, hør og bidrag gerne selv om e-læringsforløb med fokus på differentiering.

Der er praksiserfaringer fra undervisere, der har udviklet, afprøvet og evalueret nye didaktiske e-læringsforløb med fokus på differentiering.  Der er et forskningsperspektiv, og der er en dugfrisk erfaringsopsamling fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Hvert oplæg begynder med billede og lyd i form af en video af cirka fem minutters varighed, hvor:

  1. intentionerne bliver formidlet
  2. det didaktiske design visualiseres
  3. eleverne fra skolerne kommer til orde og vurderer deres udbytte
  4. underviseren formidler de væsentligste resultater og refleksioner

Derefter uddyber underviseren, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål og debattere.

Sideløbende med de seks oplæg vil der være mulighed for at bidrage med ideer, holdninger og relevante links i et fælles forum.

Kl. 9:00   INDLEDNING

Indledning og kort oplæg ved e-læringskonsulent Mads Vesterager Madsen – eVidenCenter.

Differentiering med it – Intentioner – vigtigste erfaringer
Hvordan kan e-læringsforløb adressere det udtalte behov for differentiering på erhvervsskolerne? Definition på differentiering, en vifte af muligheder, projektets intentioner og vigtigste erfaringer.

Kl. 9:30   FORSKNINGSPERSPEKTIV

Sammenhængen mellem læringsudbytte, differentiering og anvendelse af digitale platforme – nyt fra forskningen.

Forsker Bent B. Andresen – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU)

Der findes efterhånden en omfattende forskningsbaseret viden om, hvad der har størst indflydelse på deltagernes læringsudbytte i den digitale tidsalder. Det omfatter viden om differentiering i individualiserede forløb og differentiering gennem undervisnings­differentiering – og om forskel på læringsudbyttet. Almindeligvis kan det være vanskeligt at gennemføre undervisningsdifferentiering, hvis et lærings­forløb er organiseret som fremmøde på bestemte steder og tidspunkter. Til gengæld er det lettere at praktisere, hvis deltagerne anvender en digital platform, og forløbet er organiseret som blended learning.

Kl. 10:10   PRAKSISERFARINGER:   Differentiering, faglige videoer, QR-koder og målrettet feedback

Undervisere Jens Peter Smed Nielsen og Jette Østergaard fra Skjern Tekniske Skole demonstrerer, hvordan man på Skjern Tekniske Skole bruger videooptagelser – både i grundfagene og i værkstederne – til undervisningsdifferentiering og målrettet feedback til den enkelte elev.

De kommer desuden ind på, hvordan de videndeler brug af videooptagelser med deres kollegaer.

Kl. 10:50   PRAKSISERFARINGER:   Differentiering gennem læringspræferencer

It-pædagogisk vejleder Lars Ringgard Kristensen – Aalborg Handelsskole.

Om erfaringer med at tilbyde eleverne i skolens åbne læringscenter tre forskellige veje til læring: En konstruktivistisk, en instruktivistisk og en socialkonstruktivistisk. Hvordan evaluerer eleverne og underviseren forløb og læringspotentiale?

Kl. 11:30-12:00   FROKOST

Tid til at indtage frokosten – Hjemme eller på arbejde? Vanskeligt at afgøre i disse Coronatider.

Kl. 12:00   PRAKSISERFARINGER:   Fra tavleunderviser til vejleder og facilitator, tests og tjeklister

Vejen fra tavleunderviser til vejleder og facilitator – og om tests, tjeklister og vejledende løsninger til it-differentiering – undervisere Christian Romby Poulsen og Anders Bolund Larsen – Aarhus Business College.

Christian anvender nu et online fjernundervisningsforløb i matematik C EUX i sin tilstedeværelses-undervisning. Undervisningen er omlagt fra tavleundervisning til selvstudie med vejledning bl.a. gennem instruktionsvideoer og selvrettende, digitale tests. Hvad er elevernes pædagogiske og faglige udbytte af den ændrede undervisningsform og de medfølgende differentieringsmuligheder? Hør elevernes refleksioner og underviserens erfaringer med den nye underviserrolle og frigørelse af underviserressourcer.

Kl. 12:50   PRAKSISERFARINGER:   Flipped Classroom, differentiering og øget individuel vejledning

Underviser Linda Fager Hansen fra Dalum Landbrugsskole fortæller om Flipped Classroom, differentiering og øget individuel vejledning på landbrugets lederuddannelse.

Hvordan skabes der en rød tråd mellem studietid og tilstedeværelsestimer? Hvordan understøtter man, at de studerende uanset forudsætninger møder forberedte op til undervisningen? Hvordan skabes der tid og rum for individuel vejledning? Hvordan skabes der plads til virkelighedsnære cases og dermed sammenhæng mellem virkelighed og undervisning? Hør om planlægning, it-værktøjer, udfordringer, fokus og refleksioner.

Kl. 13:30   VIDENSOPSAMLING

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) – seniorkonsulent Anne Katrine Kamstrup

Vidensopsamling af et projekt om it som pædagogisk værktøj til undervisningsdifferentiering. Desuden hører vi dugfriske resultater fra EVA’s igangværende undersøgelse af brug af it i undervisningen på EUD, om pædagogiske overvejelser og lærernes digitale kompetencer.

Kl. 14:15   OPSAMLING PÅ DAGEN

Vi vil samle op på hovedpointerne fra oplæggene og de væsentligste perspektiver fra jeres bidrag i det fælles forum.

Seminar d. 26. september. Programmet fokuserer på praktiske erfaringer med e-læring

Oplæg fra seminar om praktiske erfaringer fra udvikling og beskrivelse af e-læringsforløb til certificering.

Slides fra dagen findes her.

eVidencenter på Danmarks Læringsfestival 2019

Ny certificering af e-læringsforløb

Certificering af e-læringsforløb er en frivillig certificering for uddannelsesinstitutioner, der udbyder delforløb af ungdoms-, efter- eller voksenuddannelse som e-læring. Certificeringen sikrer en velbegrundet og konsistent tilrettelæggelse af kurser og undervisningsforløb baseret på e-­læring i forhold til målgruppe og læringsudbytte.

14 erhvervsskoler har i det sidste halve år gennemført en certificering, der i første omgang har resulteret i at 23 e-læringsforløb har opnået e-læringscertifikatet.

Når et e-læringsforløb bærer certifikatet [Certificeret e-læringsforløb] betyder det, at forløbets planlægning er kvalitetssikret og godkendt af eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring.

Et certificeret e-læringsforløb er planlagt, så det:

  1. udnytter tid og sted meningsfuldt
  2. tager udgangspunkt i det, deltagerne kan inden og skal kunne efter forløbet, så deltagerne lærer bedst muligt
  3. baserer sig på værdifuld læring med it, fordi der er sammenhæng mellem teknologi, fagligt indhold, behovet for kommunikation samt underviserens og deltagernes roller.

Altså planlægningen af hvad der skal læres af hvem med hvilken teknologi.

Institutioner, der udbyder certificerede forløb, er ansvarlig for kvaliteten af selve gennemførelsen af forløbet. Certificeringen omfatter udelukkende forløbets planlægning.

“Når skolen kan fortælle, at de har været igennem en proces, hvor de pædagogiske tanker, de har tænkt, er blevet kigget efter af eVidenCenter, og de har sagt god for, at det er en god måde at køre forløbet på, giver det bedre mening for virksomhederne at igangsætte projekter, fordi det er så nyt alt det her”. Udtalelse fra Certificeringsdeltager i forbindelse med Bent B. Andresens følgeforskning under udvikling af certificeringsordningen.

”Det er inspirerende, at skolerne selv er gået i gang uden pålæg udefra, og det skyldes formentlig, at de ser et stort potentiale i e-læring fremadrettet. Et initiativ som dette vidner også om en sektor, der på eget initiativ påtager sig et ansvar for at understøtte kvaliteten på området,” siger Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelseschef i Dansk Erhverv.

Certificering af e-læringsforløb er udviklet i samarbejde med 18 erhvervsskoler samt Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier. Lektor Ph.D. Bent B. Andresen, Aarhus Universitet, DPU har som forsker fulgt certificeringen af de første 23 e-læringsforløb. Bag certificeringsordningen står eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring, der beskæftiger sig med pædagogisk innovation med it på uddannelsesområdet.

Følgende skoler har indtil nu fået certificeret e-læringsforløb: Business College Syd • EUC Nord • IBC • Kold College • Learnmark • Mercantec • Roskilde Handelsskole • TEC • UC Holstebro • Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern • VidenDjurs • ZBC • Aalborg Handelsskole • Aarhus Business College

Skolerne får uddelt deres certifikater på et arrangement torsdag den 13. december kl. 10.10-14.30 på Aarhus Business College (se vedlagte indbydelse). På arrangementet præsenteres bl.a. følgeforskningens resultater og ordningens fremtid.

Pressen er velkommen. Deltagelse bedes meddelt til undertegnede.

Flere informationer:

Det bliver lettere for virksomheder at sende medarbejderne på online-efteruddannelse

Online-efteruddannelse er fleksibel og rummer store muligheder. Erhvervsskolerne etablerer nu et e-mærke, der garanterer, at deltager og teknologi passer sammen

Erhvervsskolerne skal stå for en stor del af det digitale VEU-udbud, og som svar på udfordringerne har de nu selv taget hånd om kvalitetssikringen af det kommende e-læringsudbud. Organisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier indbød i efteråret sidste år til det indledende møde og 18 skoler meldte sig frivilligt til den nye certificering af e-læringsforløb. Et kvalitetsstempel i lighed med e-handelsmærket for webshops. I første omgang certificeres i alt 23 e-læringsforløb i et pilotprojekt.

Det er inspirerende, at skolerne selv er gået i gang uden pålæg udefra, og det skyldes formentlig, at de ser et stort potentiale i e-læring fremadrettet (..),” siger Claus Rosenkrands Olsen, der er uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.
Initiativtageren er eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring, der med lektor, Ph.D. Bent B. Andresen fra DPU/Aarhus Universitet som forskningspartner udvikler certificeringsordningen i tæt samarbejde med skolerne.

Læs mere

Making og læringssyn

I de senere år har begrebet making vundet mere og mere indpas i Danmark og udlandet. I Danmark har blandt andre bibliotekerne inddraget begrebet og eksperimenteret med making i praksis, og biblioteker i flere af landets kommuner har arbejdet med både maker spaces og maker-aktiviteter af forskellig art.

Formålet med denne artikel er at give en kort beskrivelse af potentialet for making i en læringsmæssig sammenhæng. Artiklen behandler inddragelse af making i skole-regi med fokus på læringssyn og samspil med målsætninger i det formelle uddannelsessystem.

Af Daniella Tasic Hansen, specialkonsulent i e-læring, eVidencenter

Hent artikel

Ny obligatorisk Vejledende Matematiktest for Voksne

@ventures kan nu løfte sløret for nyt projekt omkring udvikling og afprøvning af ny Vejledende Matematiktest for Voksne, der bliver afviklet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

I 2007 udviklede @ventures sammen med flere samarbejdspartnere den matematiktest, der er tilgængelig i dag. Denne skal udvikles både grafisk, teknisk og indholdsmæssig for at imødekomme udviklingen på området. Dette indeholder blandt andet en ny digital løsning.

Læs mere om tilbuddet her.

Digital indsatsteori

Digitaliseringindsats på ungdomsuddannelser

I de sidste tre år er der gennemført digitaliserings­projekter på 19 ungdomsuddannelser i Region Midtjylland.

Projekterne, som har fået regional støtte, er gennemført under overskriften eSkolerMidt, og i tilknytning hertil er der gennemført følgeforskning, hvis resultater viser, at digitaliseringsindsatsen generelt er en succes på ungdomsuddannelserne.

Find rapporterne fra følgeforskningen herunder:

Detailhandelsuddannelsen i front med Virtal Reality

Elever på detailhandelsuddannelsen kommer snart til at kunne arbejde med butiksdrift, salg og visuel merchandising i Virtual Reality (VR).  eVidenCenter har netop opnået støtte fra Region Midtjylland til et VR-projekt i samarbejde med Aarhus Business College, Viden Djurs og Dansk Supermarked Group.  Projektet resulterer bl.a. i

– en model for kompetenceudvikling af undervisere, der ønsker at anvende Virtual Reality i undervisningen
– et koncept for anvendelse af Virtual Reality (VR) som læringsteknologi i forbindelse med praksisorientering
– en konkret VR-implementering hvor elevernes kompetencer inden for fx spacemanagement og visual merchandising udvikles i det uddannelsesspecifikke fag detailhandel
– en perspektivering af VR som undervisningsteknologi på erhvervsskolerne og i detailhandelsbranchen

Computer spil skal klæde elever på til fremtiden

40 danske skoler får nu mulighed for at deltage i et forskningsprojekt, der sætter fokus på at øge elevernes motivation og styrke deres kompetencer ved at inddrage spilredskaber som Minecraft eller Scratch i undervisningen.

Læs artiklen her

Til inspiration: Praktisk hæfte om mindmapping

Underviser og studievejleder Anette Dalskov (anda) har været så venlig at lade sig interviewe om inddragelse af det digitale mindmapping-værktøj MindMeister i undervisningen. Det har resulteret i udarbejdelsen af et praktisk inspirationshæfte –  til glæde for andre undervisere. Eksemplerne og rådene til inddragelse af MindMeister i undervis­ningen er baseret på Anettes egne erfaringer.

Hæftet indeholder beskri­velser af konkrete samarbejds- og idégenereringsaktiviteter i undervisningen, hvor aktiviteterne er understøttet af MindMeister. Et særligt fokus i hæftet er på understøttelsen af kollaboration mellem eleverne i arbejdet med det faglige indhold.

Læs hæftet her: Mindmapping

Kan computerspil forbygge ulykker?

Ved hjælp af et computerspil, har man på byggepladsen i Gødstrup bragt antallet af arbejdsulykker langt ned under landsgennemsnittet.

Se indslaget her.

Pædagogiske greb i fjernundervisningen

Denne guide indeholder en række erfaringsbaserede råd til rollen som fjernunderviser. Fjernundervisningen tilbyder en række
muligheder men også en række udfordringer i praksis, bl.a. i forhold til rollen som underviser på online forløb. I denne guide
har en række erfarne fjernundervisere fra forskellige uddannelsesinstitutioner udvalgt praktiske råd til kolleger.

Rådene er baseret på erfaringer fra praksis og er udvalgt som centrale råd til at etablere en god pædagogisk praksis i fjernundervisningen.
Rådene centrerer sig særligt om underviserrollen og de pædagogiske greb, der kan tages i fjernundervisningen med
henblik på at skabe så gode rammer som muligt for både målgruppen, forløb og vejledning.

Redaktør og forfatter: Daniella Tasic Hansen
Layout: Rune Holm Hjørringgaard
Design: Anne Sofie Holm Sandgaard
Med bidrag fra: Alan Amstrup, Anne Vollen Rafn, Chanett Dichmann Karlsen,
Lise-Lotte Laursen, Chresteria Neutzsky-Wulff, Hanna Weichert Hjorth.

Find hæftet her

Der er brug for nye kompetencer hos lærerne

Underviserne skal kunne bringe sig selv i spil i gabet mellem de digitale muligheder og elevens læringsproces, skriver centerchef på eVidenCenter, Michael Lund-Larsen.

“Det nytter ikke noget at give den samme forklaring, hvis eleven ikke forstår forklaringen. Ikke desto mindre anviser mange digitale læremidler muligheden for at ”spole tilbage og se igen og igen” som eneste differentieringsform.”

Læs dette debatindlæg på Altinget.

Matematik er mere end træningsopgaver

Så er evalueringsrapporten for Billund Builds Energy tilgængelig.

eVidenCenter har haft den fornøjelse at evaluere projektugen “Billund Builds Energy” for Børnenes Hovedstad i Billund Kommune.
Et spændende projekt med omdrejningspunkt i den åbne, legende og eksperimenterende tilgang til læring. Rapporten tager udgangspunkt i praksis, hvor det ses, hvordan mangfoldige eksempler på aktiviteter og positioner for de fagprofessionelle, forberedelse, rammesætning, roller og praktiske forhold påvirker den åbne, legende og eksperimenterende tilgang på institutionerne og i projektugen generelt.

Se rapporten og anbefalinger til videre arbejde og udvikling i forhold til åbne læreprocesser samt Billund Builds konceptet her

Kan vi lære eleverne at begribe informationsteknologi?

Digitale læremidler er udbredt i folkeskolen, men få steder eksperimenterer eleverne med både det, de skal lære, og den måde det sker på“, skriver Michael Lund-Larsen bl.a. i dette debatindlæg på Altinget. Men problemstillingen er også relevant på ungdomsuddannelserne.

Nyheder