Der breder sig i øjeblikket den misforståelse, at svaret på de unges mangel på teknologiforståelse i forhold til deres store teknologiforbrug er, at alle skal lære at programmere. Og fordi erhvervslivet (måske) kommer til at mangle 19.000 it-specialister om 13 år, kobler man svaret på de to problemer sammen. Men man løser ingen af problemerne ved at gøre det obligatorisk, at alle skal lære at programmere fra første klasse.
Først og fremmest er det nødvendigt at forstå at programmering er en faglig disciplin: en proces, hvor der udarbejdes et sæt instruktioner (i et programmeringssprog), der fortæller en computer, hvordan den skal udføre en opgave. Det kan fx være hvordan Facebook skal tolke dine tags og på den baggrund vise dig nogle udvalgte annoncer. Eller det kan være, hvordan informationer om tidligere vejrudsigter kan bruges til at forudsige vejret i morgen.
Man kan sige, at det at kunne programmere giver forståelse for, hvordan computeren virker, men det giver ikke i sig selv en kritisk tilgang til, hvad der kan lade sig gøre at programmere eller, hvad der allerede er programmeret.
Det er en alvorlig udfordring, at de unge såkaldt digitalt indfødte har et voldsomt og ukritisk teknologiforbrug uden forståelse for og holdning til den påvirkning, de selv og andre bliver udsat for.
Hvis man skal forstå teknologien, er det nødvendigt at kunne gennemskue intentionerne bag det programmerede, og at kunne forholde sig kritisk til disse intentioner. Fx at når Facebook gerne vil have dig til, at tagge det, du synes, er interessant, så er intentionen den, at Facebook dermed kan sælge disse informationer til virksomheder, der sælger produkter, som ligger inden for dine interesseområder.
Men det er ikke nødvendigt at kunne programmere for at kunne forstå disse intentioner. Teknologiforståelse kræver en undersøgende tilgang, holdninger og refleksion.
Og det er en helt anden disciplin end programmering!
Skrevet af
Michael Lund-Larsen,
Centerchef på eVidenCenter