Forleden stødte jeg på nogle overvejelser fra Professor Thomas Ryberg, Aalborg Universitet om digital læring og undervisning som industriel produktion eller som økologisk og bæredygtig. ”Hvad vil vi med digitaliseringen, og hvilke værdier vil vi basere den på? Tidsoptimere? Gøre uddannelse omkostningseffektivt? Skal de digitale systemer overvåge studerende for plagiat og bygge på en grundlæggende mistillid eller skal de bemyndige de studerende?”, var nogle af de spørgsmål han stillede.
Når vi i Det Nationale Videncenter for e-læring drøfter formålet med digital læring med vores samarbejdspartnere, har vi i første omgang udelukkende fokus på den læringsmæssige værdi. Dvs. hvilke læringsmæssige formål forsøges opnået ved anvendelse af digital læring. Digital læring er eller har således ikke et formål i sig selv – for at give mening, skal digital læring fastholde eller øge kvaliteten af læringsprocessen og forbedre læringsudbyttet.
Det er selvfølgelig meget idealistisk.
Effektivisering er sjældent hoveddrivkraften
I praksis er det ofte nogle ændrede rammer, der initierer overvejelserne om inddragelse af digital læring. Corona-situationen er et radikalt eksempel, fordi den ikke efterlod andre muligheder end digital læring.
I dagligdagen kan det være ændrede økonomiske rammer, der initierer uddannelsesinstitutionernes overvejelser om inddragelse af digital læring. Det kan være nedgang i søgningen til uddannelsen, generelle nedskæringer, øgede omkostninger eller lign. Overvejelsen om digital læring kan derfor komme som følge af disse ændrede rammer med henblik på at forhindre følgevirkninger i form af dårligere kvalitet eller ringere læringsudbytte. Men formålet med digital læring er stadig at øge den læringsmæssige værdi under de givne rammer.
Vi ser heldigvis sjældent effektivisering som det primære formål på uddannelsesinstitutionerne, selvom der kan være mistanke om, at det ind imellem er formålet på det politiske niveau.
Afkodning af digitale læremidler og leverancesystemers intentionalitet
Thomas’ overvejelser, der jo nok i højere grad skal opfattes metaforisk, fik mig alligevel til at tænke på, om der kan opstilles nogle meningsfyldte overordnede formål fx om bæredygtighed og økologi, der forudsætter en særlig form for digital læring. Altså at der ud over det læringsmæssige formål kan vælges digitale læringsformer, der samtidig understøtter bæredygtighed og økologi. Og måske kan man tilføje demokrati og ligestilling?
Det synes jeg er interessant!
For det giver os mulighed for at synliggøre og drøfte producenternes udformning af digitale læremidler og leverancesystemer. Hvilke intentioner og etiske overvejelser ligger der fx bag automatiseringsalgoritmer i læringssystemer, hvordan understøttes det sociale og det relationelle, og hvordan forholder producenten sig til de miljømæssige produktionsforhold?
Teknologiforståelse igen igen
Det er også interessant fordi afkodning af læringssystemernes intentionalitet ud over den faglige læring forudsætter teknologiforståelse hos lærere og skoleledere. Altså endnu et argument for denne fagligheds berettigelse i uddannelsessystemet.
Godt at bolden er give op! Lad os fortsætte diskussionen – måske kan vi endda udforme nogle generelle punkter til overvejelse?
Michael Lund-Larsen
Centerchef
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring
Sønderhøj 9
8260 Viby J
Mobil: 2044 2040
e-mail: mll@aabc.dk