Voksen- og efteruddannelsessystemet skal sikre, at voksne gennem livslang læring til enhver tid har den viden, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for samfundets omstilling til en bæredygtig udvikling.
Sådan lyder det i kapitlet om Voksen- og efteruddannelse for bæredygtig udvikling, som netop er afleveret i rapporten På vej mod uddannelser for bæredygtig udvikling til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. En rapport som repræsentanter for mere end 80 organisationer har skrevet i løbet af det sidste halve år med udgangspunkt i 8 uddannelsespartnerskaber, der dækker helt fra dagtilbud over grund-, ungdoms- og videregående uddannelser til voksen- og efteruddannelse samt folkeoplysning.
Behovet for og motivationen for bæredygtighed handler ikke kun om børn og unge og de fremtidige generationer, men i høj grad også om de, der er voksne nu.
Over halvdelen af befolkningen er voksne, der ikke længere har deres primære tilknytning til uddannelse eller dagtilbud, men er på arbejdsmarkedet eller andre sammenhænge i samfundet. Det er derfor, det er så vigtigt at forstå, at bæredygtig omstilling forudsætter efteruddannelse for bæredygtig udvikling.
Bæredygtighed er en livslang opgave
Det særlige ved uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) er, at det ud over at skabe viden om bæredygtighed (fx viden om klimaproblemer og løsninger heraf) og ændring af egen adfærd (fx sortering af affald og energibesparelse) også sigter mod, at du sammen med andre kan ændre og faktisk ændrer den praksis, du er i – fx på arbejdspladsen. Det er det vi kalder handlekompetence.
Det betyder, at vi så at sige skal flytte undervisningen ud på arbejdspladsen, så læringen sker direkte i forbindelse eller parallelt med udførelsen af arbejdet. For at opnå handlekompetence skal vi derfor skabe mere fleksible undervisningsformater fx i digitale former. Netop det ønske, vi aktuelt hører fra virksomhederne, og som også Reformkommissionen har foreslået for at få gang i efteruddannelsen.
Den gode nyhed er derfor, at behovet og motivationen for bæredygtig omstilling kan blive den løftestang, som for alvor kan styrke en kultur for livslang læring, hvor arbejde og uddannelse kombineres.
Omstilling kræver hele virksomhedens medvirken
Virksomhederne står overfor store udfordringer i forhold til bæredygtig og grøn omstilling, idet de meget snart mødes af myndighedskrav om registreringer, certificeringer og dokumentation fx i forhold til miljøpåvirkningen af virksomhedernes indkøb, produktion og salg af produkter og materialer. Mange små og mellemstore virksomheder er slet ikke klar over dette og er måske heller ikke gearet til en sådan omstilling.
Erfaringerne fra bl.a. et stort omstillingsprojekt som er beskrevet i bogen Forretning for fremtiden påviser, at en sådan omstilling kræver medvirken af hele virksomheden, og derfor et samlet bæredygtigheds og grønt mindset blandt alle virksomhedens ansatte.
Samarbejde på tværs i voksen- og efteruddannelsessektoren
Det stiller krav til efteruddannelsen, der fremover oftere bliver nødt til at gå på tværs af faggrupper for at alle får samme forståelse for betydningen af den bæredygtige og grønne omstilling og kan agere sammen. Og det stiller afledte krav til VEU-systemet om at samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutionerne og faglige efteruddannelsesudvalg, der traditionelt er organiseret faggruppe- og brancherettet.
Men der er behov for etablering af incitamentsstrukturer, der kan føre til mere samarbejde mellem institutioner om fælles udbud og gennemførelse af kurser, hvor en del af undervisningen kan foregå på den enkeltes arbejdsplads, herunder i digitale undervisningsformater. De nuværende regler og rammer er i ofte til hinder for dette.
I forlængelse af dette foreslår VEU-partnerskabet, at der åbnes for puljer til støtte for opnåelse af erfaringer med strategiske omstillingsprojekter, der involverer både ledelse og medarbejdere, hvor der i en kombination af arbejde og uddannelse gennem VEU gennemføres kompetenceudvikling inden for bæredygtig udvikling i virksomhederne.
Voksenpædagogik og autentisk læring
Uddannelsespartnerskabet for uddannelse for bæredygtighed inden for voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU) foreslår som et andet af i alt 10 tiltag, at igangsætte voksenpædagogisk forskning og udvikling med henblik på at skabe en større sammenhæng mellem teori og praksis, kombination af arbejde og uddannelse, arbejdslivslæring, medborgerskabslæring samt transformativ læring. Fx ved etablering af et voksenpædagogisk videncenter.
Også her foreslås etablering af projektpuljer, der sigter mod at udvikle, afprøve, evaluere og implementere nye modeller for kombination af arbejde og uddannelse, arbejdslivslæring og transformativ læring i VEU med udgangspunkt i uddannelse for bæredygtig udvikling, herunder projekter der afsøger særlige muligheder for at anvende digitale læringsformer.
Bæredygtig omstilling kræver efteruddannelse i bæredygtighed
Uddannelsespartnerskabet for VEU er som sagt et af i alt 8 partnerskaber, der har udviklet et samlet katalog for, hvordan hele uddannelsessystemet kan medvirke til den nødvendige bæredygtige og grønne omstilling i hele samfundet.
For den halvdel af befolkningen, der ikke er primært tilknyttet uddannelses- eller dagtilbud, er det nødvendigt for alle – politikere, organisationsfolk, medarbejdere, ledere, almindelige borgere mv. – at erkende, at vejen til en bæredygtig omstilling går via livslang efteruddannelse i bæredygtighed.
Kilder:
På vej mod uddannelser for bæredygtig udvikling (2022), https://www.verdensmaal.org/nyheder/minister-stotter-mere-baeredygtighed-i-uddannelserne
Tarp, K. N. og Johnson, E. T. (2021). Forretning for fremtiden. Samfundslitteratur
Michael Lund-Larsen
Tovholder for Voksen- og efteruddannelsespartnerskab for uddannelse for bæredygtig udvikling samt
Centerchef for eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring
Sønderhøj 28
8260 Viby J
Mobil: 2044 2040
e-mail: mll@aabc.dk
Bragt på Altinget 20.september 2022.