Hvis VEU-systemet skal bidrage til bæredygtig omstilling, skal der udvikles nye undervisningsformater, hvor undervisningen opbygger deltagernes handlekompetencer i autentiske situationer. Det forudsætter virksomhedernes aktive medvirken samt mere fleksible rammer for tilrettelæggelse.
Handlekompetencer er et begreb, der har været knyttet til bæredygtighedsområdet siden 90’erne, og som de seneste år har fået mere og mere opmærksomhed som følge af FN’s verdensmål i forbindelse med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU).
Bæredygtighed drejer sig om opfyldelse af behov, uden at det sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Bæredygtighed involverer dermed overvejelser om forholdet mellem miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed – altså en bredere forståelse end blot klimaudfordringer og grøn omstilling, som måske er den generelle opfattelse.
Faktabaseret, normativ og handlingsorienteret undervisning
Inden for UBU taler man om tre undervisningstilgange[1], der hver for sig har sigte mod forskellige mål med undervisningen:
- UBU som kvalifikation: Faktabaseret faglig undervisning som forudsætning for at forstå og arbejde med problemstillinger indenfor bæredygtighed. UBU har her vægt på det faglige indhold. UBU som kvalifikation omfatter også undervisning, der opøver de lærendes tekniske erhvervsfaglige færdigheder til at medvirke til bæredygtig omstilling.
- UBU som socialisation: Normativ undervisning der instruerer og opøver i bæredygtig adfærd. UBU er her opdragelse og adfærdsmodificering, der tilpasser de lærende til allerede givne opfattelser og normer for hvad bæredygtighed er.
- UBU som subjekt-dannelse: Undervisning der opbygger elevernes engagement og handlekompetence til som borgere at medvirke til bæredygtig omstilling. UBU har her vægt på dannelse forstået som udvikling af demokratisk myndiggørelse og kompetencer af betydning for deltagelse i bæredygtig omstilling.
Den faktabaserede og den normative undervisning omfatter viden og færdigheder inden for fx affaldssortering, genanvendelse, energirigtig produktion, håndtering af spild, reduktion af ressourceforbrug, cirkulær økonomi, overholdelse af miljøstandarder og -krav, ledelse af grøn omstilling og bæredygtighed mv. Disse områder ser ud til allerede at være – eller er ved at blive – godt dækket ind på VEU-området.
En didaktisk nyorientering
Mens de to første tilgange i høj grad drejer sig om undervisningens indhold, drejer den tredje tilgang sig mere om måden, der undervises på. Altså et didaktisk og pædagogisk spørgsmål i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse.
Handlekompetence drejer sig om at kunne reflektere, identificere og handle på viden om problemstillinger, dilemmaer og udviklingsmuligheder – med andre ord: evnen til at handle, igangsætte og skabe positive forandringer. Kompetence som ifølge professor Karsten Schnack udvikles ved at ”kvalificere den sunde fornuft” til at kunne handle på udfordringer på ansvarlig og kompetent måde[2].
Handlekompetence er ikke en kompetence, der alene er knyttet til bæredygtighed. Handlekompetence kan ses som en samlebetegnelse for nogle af det 21. århundredes generelle behov for kompetencer – fx kritisk tænkning, nysgerrighed, kreativitet, innovation og problemløsning. Kompetencer der også er centrale i forbindelse med en anden aktuel samfundsmæssig udfordring: behovet for digital transformation, hvor besiddelse af teknologiforståelse er essentiel. Teknologiforståelse drejer sig om at anvende, begribe, udvikle og agere hensigtsmæssigt i forhold til digitale teknologier.
Autentiske læringsmiljøer
Udvikling af menneskers handlekompetence er derfor et generelt behov, der blot er aktualiseret yderligere af kravene om bæredygtighed og digital transformation.
Handlekompetencer udvikles bedst i læringsmiljøer[3], hvor
- Deltagerne udvikler autentiske erfaringer med at handle og igangsætte forandring.
- Lærerne skaber rammer for og faciliterer deltagernes undersøgelser og handlinger i relation til de problemstillinger, de vil arbejde med.
- Læringsmiljøet giver adgang til, at deltagerne kan inddrage relevante autentiske tværfaglige problemstillinger og dilemmaer
Dette taler for, at virksomhederne og virksomhedernes problemstillinger inddrages direkte i efteruddannelsen for den enkelte deltager.
Fleksibel og digital læring
Reformkommissionen lægger op til, at en større del af efteruddannelsen kan foregå ude på de enkelte virksomheder, og virksomhederne efterspørger ifølge DA[4] mere virksomhedsrettet og fleksibel efteruddannelse. Både Reformkommissionen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) giver udtryk for, at digital læring er en del af løsningen.
Det kalder på nye undervisningsformater, hvor autentiske situationer fx simuleres med Virtual Reality og vejledning/facilitering af læringen kan ske digitalt medieret af læreren, mens deltageren befinder sig på arbejdspladsen.
For at realisere digitaliseringstankerne og nye undervisningsformater er det en nødvendighed, at bekendtgørelsesmæssige barrierer for øget fleksibilitet ophæves.
Motivation
Ifølge Reformkommissionen er en af de største barrierer for efteruddannelse især blandt kortuddannede den lave motivation til atter at sætte sig på skolebænken. Men hvis ansvaret for motivation tillægges den enkelte, er der en risiko for at individualisere spørgsmålet om, hvad det er, der har betydning for deltagelsen, samt en forkert antagelse af, at alle har mulighed for livslang læring i praksis.
De ufaglærte og kortuddannede anerkender[5], at omstillingsparathed og fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedets krav er centralt for at kunne bevare beskæftigelsen. Men de oplever ikke, at engagement i formelle læringsaktiviteter er et reelt behov eller mulighed i deres aktuelle arbejdssituation. Deres erfaring er, at de bedst vedligeholder deres kvalifikationer i arbejdets praksis.
Voksenpædagogik
Hvis man ønsker at realisere visionen om livslang læring for alle i forhold til ufaglærte og kortuddannede skal følgende være opfyldt[6]:
- deltagerne skal opleve, at læring er anvendeligt, ved at viden og kvalifikationer i læringssituationen rent faktisk omsættes og anvendes i praksis. Dvs. at læringen skal ske i autentiske arbejdssituationer.
- uddannelsesindsatsen skal synliggøre, hvordan deltagelse i læringsaktiviteter kan understøtte udlevelsen af et meningsfuldt arbejdsliv. Dvs. at læringen skal inddrage og imødekomme de konkrete bekymringer og udfordringer folk oplever i relation til deres arbejdsliv.
- ”fremtiden” skal etableres som en konkret og troværdig orienteringshorisont i læringssituationen. Dvs. at læringen skal give et realistisk billede af, at deltagerne rent faktisk vil få behov for at kunne det lærte.
Bæredygtighedsdagsordenen som løftestang for øget efteruddannelse
Med handlekompetence som omdrejningspunkt og nye digitale undervisningsformater, der øger fleksibiliteten og skaber sammenhæng til autentiske læringsmiljøer, kan bæredygtighedsdagsordenen blive drivkraften i en nyorientering og forøgelse af efteruddannelsesaktiviteten i Danmark, samtidig med, at den bæredygtige omstilling styrkes gennem opkvalificering af VEU-deltagernes handlekompetencer.
Nu gælder det bare om at komme i gang!
Michael Lund-Larsen
Centerchef
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring
Sønderhøj 9
8260 Viby J
Mobil: 2044 2040
e-mail: mll@aabc.dk
13.05.2022
[1] Kilde: Gert Biesta i Jeppe Læssøes fortolkning, 2022
[2] Schnack, Karsten (2003): Almendannelse som demokratisk dannelse. I Uddannelse 05/2003. Her ifølge Monica Carlsson & Birgitte Hoffmann (2011), Handlekompetence og demokratisk dannelse, Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence, DPU
[3] Kvalitetskriterier for ESD-skoler, Breiting, Søren m.fl., Austrian Federal Ministry of Education, Sience and Culture, 2005 (ESD star for Education for Sustainable Development, der på dansk er oversat til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – UBU).
[4] https://www.da.dk/politik-og-analyser/uddannelse-og-kompetencer/2021/danske-virksomheder-er-europamestre-i-uddannelse-paa-arbejdspladsen/
[5] Livslang læring for alle, Phd-afhandling, Sissel Kondrup, 2012
[6] Livslang læring for alle, Phd-afhandling, Sissel Kondrup, 2012