Når 7 ud af 10 gymnasielærere vurderer at deres fag egner sig til Fjernundervisning i høj eller nogen grad og 8 ud af 10 giver udtryk for at de kan bruge coronanedlukningens erfaringer med fjernundervisning i deres undervisning fremover, så er det besynderligt at gymnasieformanden holder fast i sit dystopiske digitaliseringsbillede.
Ingen vil med deres sunde fornuft i behold foreslå 100% virtuel undervisning i gymnasiet, med mindre en ny pandemi tvinger os til at forlade det fysiske klasseværelse igen. Vi ved nu med sikkerhed, at hvis en sådan situation skulle opstå igen, er det afgørende med øget fokus på elevernes (og lærernes) trivsel, hvis eleverne skal kunne lære noget, når det fysiske samvær ophæves.
At nødundervisningen påviste, hvad vi allerede vidste, at elevernes trivsel er et afgørende fundament for, at eleverne kan udvikle sig fagligt, bruger gymnasieformanden til at gøre indsigelse mod, at ”en række debattører og meningsdannere har umanerlig travlt med at fastslå, at vi nu skal gribe momentum og udnytte de fordele, coronakrisens nødundervisning foreløbig har kastet af sig med udbredelsen af den digitale undervisning”.
Det står uklart hvorfor gymnasieformanden ikke mener, at vi skal udnytte disse fordele, hvor det giver mening.
Fx har den virtuelle undervisning været en fordel for de såkaldt ”stille elever”. Lærerne har under coronanedlukningen kunnet konstatere, at en gruppe elever, der normalt ikke er så synlige i undervisningen, har profiteret af den virtuelle undervisning. Det fremgår af kommentarerne fra en stor del af de flere end 1.200 gymnasielærere, der har deltaget i den undersøgelse (Fjernundervisningstemperatur.dk) eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring og Tænketanken DEA netop har offentliggjort.
Og det bekræftes af eleverne, hvor 1-2 ud af 10 af de næsten 10.000 gymnasieelever, der har deltaget i undersøgelsen, giver udtryk for, at de har haft det bedre og lært mere end normalt. Elevernes mange kommentarer indikerer, at det er fordi, de har haft ro til at koncentrere sig, er blevet mindre forstyrret af klassekammerater og i højere grad føler, at de er blevet ”hørt” af lærerne.
Hvorfor ikke bruge denne indsigt til at differentiere undervisningen de steder, det er muligt?
Undersøgelsen peger nemlig også på, at den virtuelle undervisning har forstærket udfordringerne for de knap 1 ud af 10 gymnasieelever, der i forvejen føler sig fagligt udfordrede.
Det lægger op til at differentiere den normale undervisning for eleverne på områder, hvor det er hensigtsmæssigt, så de ”stille” elever får mulighed for at fordybe sig med digital støtte, og de udfordrede får mulighed for en tættere kontakt med lærerne.
Et område, der specifikt fremhæves positivt af både lærere og elever, er virtuelt gruppesamarbejde. Eleverne føler at de kommer bedre til orde, og lærerne giver udtryk for, at de bedre kan stilladsere og ”kigge ind” og give støtte i det virtuelle gruppearbejde.
Undersøgelsen peger på, at variation og vejledning er de enkeltfaktorer, der gør den største positive forskel for elevernes læringsudbytte. Heller ikke dette er ny viden – men det er bemærkelsesværdigt, at lærerne med den viden, de har nu, peger på, at det også netop er her, den virtuelle undervisning har sit potentiale. Men samtidig peger de på, at de ikke har viden nok endnu til at kunne udnytte dette potentiale.
De, der bedst har kunnet udnytte fjernundervisningens potentialer, er de ca. 30% af gymnasielærerne, der i forvejen har erfaring med undervisningsformen. Det peger på nødvendigheden af, at de resterende lærere skal kompetenceudvikles, så de også opnår denne mulighed. Og hvis skolen støtter videndeling og lærersamarbejde om virtuel undervisning viser undersøgelsen, at også dette har en positiv effekt.
Det burde være disse krav gymnasieformanden rejser i stedet for at fortsætte den indædte kamp mod virtuel undervisning.
Trivslen skal i fokus i højeste grad, hvis der kommer en ny periode med nødundervisning. Men digitaliseringens potentiale skal udfoldes i den daglige undervisning under hensyn til elevernes trivsel og forskelligheder.
Også bragt på Altinget den 23. juni 2020.
Michael Lund-Larsen
Centerchef
eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring
Sønderhøj 9
8260 Viby J
Mobil: 2044 2040
e-mail: mll@aabc.dk