Forskerne er uenige om, hvorvidt it virker i undervisning. Men hvis det ikke blot skal være et akademisk spørgsmål, skal intentioner og forudsætninger være på plads først!
Der foregår aktuelt en debat blandt uddannelsesforskere om, hvorvidt it virker eller ikke virker.
På den ene side står Jesper Balslev, der i sin bog ”Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse” påstår, at de mange investeringer i fx iPads, elektroniske tavler og læringsplatforme ingen påviselig positiv effekt har på undervisningen, og at politikerne har truffet beslutninger om sådanne investeringer på baggrund af udokumenterede forskningsrygter.
På den anden side står den new zealandske forsker John Hattie med sine påstande baseret på et større internationalt analysearbejde formidlet i bogen Visible Learning om, at visse teknologier har en positiv læringseffekt over gennemsnittet fx interaktive videoprogrammer, mens andre decideret har en negativ virkning fx fjernundervisning.
I mellem disse positioner står så forskere fra det nationale videncenter Læremiddel.dk, der siger, at det er meget svært at sige noget om, hvorvidt it virker, dels fordi det ofte er uklart, hvad der menes med it, og dels fordi det afhænger af, hvad man måler det op imod.
Forskningsdebatten om, hvorvidt it virker eller ikke virker i undervisningen, kommer derfor hurtigt til at virke lidt – akademisk!
Det er ligesom man glemmer, at der er flere årtiers erfaringer med indførelse af it i organisationer. Det er almindelig anerkendt, at når man indfører it i fx en virksomhed, så har det betydning for arbejdets indhold, arbejdets organisering, behovet for kompetencer og kulturen i virksomheden. Derfor vil en fornuftig virksomhed analysere de mulige konsekvenser på disse områder, så implementeringen af it kan planlægges med henblik på opnåelse af målet med indførelsen af it.
Hvorfor skulle det være anderledes, når it indføres i undervisningen?
Alligevel kastes it ofte ind i undervisningen uden analyse og plan, hvorefter det forventes, at underviserne evt. støttet af de nærmeste ledere løser de problemer, som opstår som følge af denne it. Og nogen gange sker det så ved at vente på, at det nok ”går over”!
Mon ikke det kan være en god forklaring på, hvorfor det er usikkert om it virker? På samme måde er det, når den enkelte underviser anvender it i undervisningen. Også i den konkrete undervisningssituation skal indførelsen af it planlægges ud fra intention og forudsætninger. Altså – hvorfor skal hvem lære hvad, hvordan med hvilken teknologi?
I eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring har vi i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier samt 18 erhvervsskoler udviklet en model for, hvordan man kan sikre en fornuftig analyse og planlægning ud fra intention og forudsætninger, når underviseren ønsker at anvende it i undervisningen.
I et pilotprojekt har vi udviklet en såkaldt Certificering af e-læringsforløb, der sikrer at et e-læringsforløb er planlagt, så det
- Udnytter tid og sted meningsfuldt
- Tager udgangspunkt i det deltagerne kan inden og skal kunne efter forløbet, så deltagerne lærer bedst muligt
- Baserer sig på værdifuld læring med it, fordi der er sammenhæng mellem teknologi, fagligt indhold, behovet for kommunikation samt underviserens og deltagernes roller
- Fokuserer på det, deltageren rent faktisk kan efter at have deltaget i forløbet.
23 e-læringsforløb af et gennemsnitligt omfang på 50-60 timer er netop i disse dage blevet certificeret og bliver nu udbudt af skolerne.
Pilotprojektet har vist sig så udbytterigt, at det planlægges at videreføre ordningen i et treårigt hovedprojekt, hvor certificeringen kan spredes til alle skoler, de udbyder enkeltfag samt voksen- og efteruddannelse i form af e-læringsforløb med afsæt i ungdomsuddannelsesniveauet.
Med Certificering af e-læringsforløb kan uddannelsesforskerne få et ordentligt grundlag for at finde ud af, hvornår it virker. For nu kommer intentioner og forudsætninger er på plads!
Michael Lund-Larsen,
Centerchef
Direkte: +45 2044 2040
Udviklingsafdelingen Det Nationale Videncenter for e-læring
