Computational Thinking (CT) er en problemløsningsmåde, der anvendes, når man designer digitale produkter. CT omfatter dekomposition (nedbrydning af problemet), mønsteridentifikation (blandt delelementer), abstraktion (identifikation af generelle sammenhænge) og algoritmedesign (løsningsforslag i form af trin eller proces). CT må ikke forveksles med programmering, idet programmering blot er den konkrete måde man omformer resultatet af CT-processen til en applikation, der kan afvikles på en computer.
Computational Thinking er et relevant begreb på ungdomsuddannelserne af flere grunde.
Det 21. århundredes udfordringer skal mødes af det 21. århundredes kompetencer. I undervisningsministeriets handlingsplan for teknologi i undervisningen fremhæves, at hver enkelt barn, ung og voksen skal have forståelse for teknologien, så de kan forholde sig kritisk til den og forme den frem for blot at bruge den.
Med Computational Thinking udvikles elevernes digitale kompetencer og evnen til at inddrage digitale værktøjer i arbejdet med og løsningen af konkrete problemstillinger. CT lægger naturligt op til, at undervisningen tilrettelægges, så der samtidig arbejdes med andre vigtige kompetencer som evnen til at samarbejde, tænke kreativt, formulere problemstillinger og komme med løsningsforslag. Elevernes arbejde med Computational Thinking i en sådan sammenhæng gør eleverne i stand til at begribe computerens muligheder, indflydelse og udfordringer i den globaliserede verden, de er en del af.
For underviserne kan arbejdet med Computational Thinking som metode være med til at udvikle, kvalificere og perspektivere det nuværende pædagogiske arbejde med it i undervisningen. Underviserne har gennem flere år arbejdet med at inddrage digitale værktøjer på pædagogisk og didaktisk værdifulde måder. Næste skridt i denne proces kan være at inddrage Computational Thinking.
På ungdomsuddannelserne arbejdes der mange steder i forvejen med udgangspunkt i problembaseret læring. Inddragelse af Computational Thinking styrker denne læringstilgang. Ved samtidig at tænke i mere elevdrevet undervisning fx gennem en aktiv inddragelse af eleverne i udformning af de problemstillinger og mulige løsninger som undervisningen baseres på, vil også innovationskompetencerne komme i spil. CT lægger naturligt op til en sådan undervisningsform, hvor digitale værktøjer samtidig anvendes i løsningerne og elevernes evner til at samarbejde sættes i fokus.
Med denne tilgang kan Computational Thinking perspektivere undervisernes argumenter for at inddrage digitale værktøjer mod fremtiden, samt kvalificere de pædagogiske metoder som underviseren bruger i forvejen. For eleverne vil de digitale værktøjer blive inddraget som problemløsningsværktøjer hvorved de visualiserer elevernes fremtidige måder at løse problemstillinger på.

Michael Lund-Larsen,
Centerchef
Direkte: +45 2044 2040
e-mail: mll@aabc.dk
Udviklingsafdelingen Det Nationale Videncenter for e-læring
![]()


Hej Michael. Spændende begreb for noget, vi nok har anet de sidste par årtier. Kunne det kombineres med noget så kedeligt som statistik? F.eks. nogle af de data, fra de utallige surveys, de unge mennesker bliver udsat for? Måske et lille modtræk til overvågningskapitalisme? Reclaim your data – and your algorithms 🙂 Så har jeg en konkret case. Kh Morten
Hej Morten
Jeg mener helt sikkert, at man kan kombinere Computational Thinking (CT) med statistik. Jeg ved, at mere end 30 gymnasier i samarbejde med Center for Computational Thinking and Design ved Aarhus Universitet lige nu er ved at udvikle CT undervisningsforløb i matematik og naturfag. Du kan følge med i projektet her.
Vi er i øvrigt ved at indsamle eksempler på CT i undervisningen. Se her. Listen opdateres løbende.
Du er meget velkommen til at kontakte os med dit eksempel på info@evidencenter.dk.
Med venlig hilsen
Anders B. Larsen
Konsulent ved eVidenCenter
Forstår ikke hvordan man reelt vil overdrage Computational Thinking forståelsen til elever/studerende uden programmering. Hvordan skal man få reel og virkelig feedback på sin computationelle tænkning?
Hej Anders
Det er et rigtigt godt spørgsmål. Overordnet set er Computational Thinking (CT) en problemløsningsmetode, som kan bruges til at løse problemer, hvis løsning kan automatiseres i form af en algoritm. Programmering er blot den konkrete måde, hvorpå algoritmen implementeres, så den kan afvikles af en computer.
Men algoritmer kan designes og formuleres uafhængigt af et specifikt programmeringssprog – f.eks. vha. pseudokode eller flowcharts – og afviklingen kan varetages af et menneske uden brug af en computer.
Derfor forudsætter CT hverken formel programmering eller brugen af en computer.
F.eks. har jeg set eksempler på dilemmaspil, hvor algoritmen bag spillet er skrevet som et flowchart vha. post-it noter. Efterfølgende kan algoritmen implementeres vha. et formelt programmeringssprog eller et interaktivt storytelling værktøj såsom Twine (www.twinery.org). Eleverne kan så spille hinandens spil og give feedback på algoritmerne.
Du kan læse mere om CT, og hvordan denne metode kan implementeres i undervisningen, på vores hjemmeside:
https://www.ct-i-undervisningen.dk/
Med venlig hilsen
Ander B. Larsen
Konsulent ved eVidenCenter
Hej Anders!
Hvordan betragter du CT i forbindelse med sprogteknologi og oversættelser.
Jeg er uddannet inden for sprog på handelshøjskolen og arbejder i en virksomhed, hvor sprog udgør en del af vores tekniske dokumentation og vurderer, at CT vil bidrage til fremtidens håndtering af oversættelser, kontrolleret sprog osv.
Jeg håber, at mine forespørgsel falder inden for dit emner, og hører gerne dine idéer og kommentarer hertil.
Med venlig hilsen
Birgit Mathiasen