Derfor falder vi ikke på halen over Area9

”Vi forventer, at uddannelse og læring står over for en revolution i måden, vi alle sammen skal lære på ved hjælp af kunstig intelligens og anden robotteknologi samt adaptive og personaliserede læringsalgoritmer,” siger Vækstfondens direktør Christian Motzfeld i forbindelse med Vækstfondens investering på 190 mio. kr. i Area9’s adaptive læringsplatform.

Det er en utrolig spændende teknologi, og givetvis en rigtig god investering.

Hvorfor er danske e-læringspædagoger og –forskere så skeptiske over for mulighederne for en bredere anvendelse i det danske uddannelsessystem?

Først og fremmest er det en teknologi, der alene understøtter udvikling af viden og færdigheder baseret på fakta; altså viden om eller færdigheder i forhold til spørgsmål, der har en anerkendt løsning – et specifikt facit.

I det 21. århundrede efterspørges kompetencer som evnen til selvledelse og selvlæring, evnen til at samarbejde og indgå i sociale relationer (både lokalt og globalt), evnen til at tænke kritisk samt evnen til at være innovativ og kreativ, herunder at være problemløsende. Altså kompetencer, der vedrører problemstillinger, der netop ikke har en løsning på forhånd.

Adaptive læringssystemer kan muligvis hjælpe med at etablere den viden og de færdigheder, der i et vist omfang kan danne grundlag for udvikling af kompetencer hos eleven, men teknologierne kan ikke understøtte selve kompetenceudviklingen.

Og teknologien forudsætter, at der foreligger test og læringsmaterialer i et sådant omfang, at teknologiens algoritmer kan udvælge og tilpasse læring til den enkelte. Der skal altså foreligge voldsomme mængder af materialer, som algoritmerne kan vælge imellem, så teknologien kan skræddersy netop det forløb, som passer til den enkeltes måde at lære på og den enkeltes niveau.

Det er kun muligt på meget store uddannelsesområder. Derfor er det også primært meget store uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der indtil nu benytter sig af teknologien. Og derfor er det også kun i matematik at teknologien har sit hidtidige anvendelsesområde i Danmark. I matematik har det været muligt at oversætte allerede udviklet materiale fra andre sprog og anvende de algoritmer, der er udviklet på baggrund af store datamængder fra fx engelsksprogede elever. Men det er rigtig dyrt – og hvad med kvaliteten?

I Danmark er det mest kendte adaptive system De Nationale Test, der anvendes i grundskolen. En væsentlig årsag til, at De Nationale Test bliver kritiseret, er, at det ikke har været muligt at udvikle et antal testopgaver, der i tilstrækkelig grad dækker sværheder fra de aller nemmeste til de sværeste inden for de områder, der testes i. Selvom der er udviklet tusindvis af testopgaver, er der alligevel ikke tilstrækkeligt med opgaver til at dække sværhedsniveauerne på yderkanterne. Og det er en meget stor opgave at supplere på disse områder. Derfor bliver systemet usikkert. Og så kan det jo være lige meget, at teknologien er smart.

Hvis Danmark skal være et fyrtårn inden for digital læring, bør vi bevæge os ud over læringsteknologier, der kun understøtter udvikling af viden og færdigheder. Danske producenter af digitale læremidler bør derfor fokusere på at understøtte det eksperimenterende, det udforskende, det kreative og det problemløsende, så elevernes kompetencer kommer i spil.

Det er muligt at adaptive læringssystemer vil udkonkurrere en del af de eksisterende læremidler, fordi de adaptive systemer er mere effektive, når elevernes færdigheder og viden skal udvikles. Men de bibringer ikke nye muligheder for læring og slet ikke, hvis de, der skal lære, skal kunne mere end blot at gengive fakta.

Michael Lund-Larsen, 
Centerchef 

Direkte: +45 2044 2040
Udviklingsafdelingen      Det Nationale Videncenter for e-læring