Valg af fjernundervisning
Der kan være mange grunde til at inddrage fjernundervisning i en uddannelsesinstitution. Ofte angives årsager som en stor geografisk spredning af de lærende, et behov for særligt fleksible uddannelsestilbud og økonomiske besparelser. Men hvordan sikres en høj kvalitet i fjernundervisningen, og hvilke didaktiske og pædagogiske overvejelser bør inddrages, når uddannelsesinstitutioner og undervisere vil arbejde med netbaseret læring/fjernundervisning?
I sessionen belyses det ovenstående spørgsmål, og der gives konkrete eksempler fra undervisningspraksis. Oplægget præsenterer et nuanceret billede af fordele, ulemper og pædagogiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med fjernundervisning i uddannelser.
Du vil få redskaber til at reflektere over egen – og organisatorisk praksis og det pædagogiske og didaktiske sigte, i forhold til udbud af uddannelse som fjernundervisning.
Målgruppe: Undervisere, pædagogisk personale og uddannelsesledere på ungdomsuddannelserne, på erhvervsrettede uddannelser og på universitetsniveau.
Varighed: 1 time