eVidenCenters blog: 2013 Ja, hvad skal vi med e-læring? Selvom jeg arbejder med inddragelsen af e-læring i uddannelsessystemet og må siges at være ”farvet” af mit arbejde, så må jeg indrømme, at jeg kan have svært ved at forstå den modvilje, jeg i visse sammenhænge møder i forbindelse med begrebet e-læring.
Før jeg går videre, vil jeg dog også gerne tilføje, at jeg også møder mange positive tilkendegivelser i sammenhæng med e-læring. Faktisk er der generelt set en tendens til, at e-læring i vidt omfang anerkendes, som et redskab til at styrke lærerens undervisning og elevens læring. Når det så er sagt, så synes jeg dog stadig, at der er behov for eksplicit at svare på spørgsmålet: ”Hvad skal vi med e-læring?”
Jo, vi skal inddrage e-læring i
undervisningen, fordi det bl.a. kan styrke og
facilitere:
– undervisningsdifferentiering
– samarbejde
– læring hos
særlige målgrupper
– læring gennem leg
– elevaktivering
– formidlingen
af og arbejdet med faglige problemstillinger
– ”praktiske løsninger” (fx ved
fjernundervisning/netbaseret læring, deling af information og
læringsressourcer)
– kommunikationsprocesser
Derudover kan man snige et perspektiv som uddannelsessystemets forpligtigelse til at lære eleverne at bruge it i en faglig kontekst ind. Ja om man vil, uddannelsessystemets forpligtigelse til at inddrage et digitalt dannelsesperspektiv.
De positive erfaringer og resultater med inddragelsen af it i undervisningen bør også i sig selv være tilstrækkelige til, at man bør anerkende, at e-læring har potentialer i uddannelsesmæssig sammenhæng (se fx Effekt af e-læring? og E-læring i praksis). Det betyder ikke, at e-læring er svaret på alt. Selvfølgelig gør det ikke det. E-læring er heller ikke relevant i alle undervisningsmæssige sammenhænge. Men de ovenstående grunde bør være tilstrækkelige til at anerkende e-læring som et potentiale i undervisningen og møde den pædagogiske inddragelse af it med, om ikke andet, et åbent sind.
Indsendt af Daniella Tasic Hansen, eVidenCenter 0 kommentarer