eVidenCenter eVidenCenter eVidenCenter eVidenCenter
  • NO MENU ASSIGNED Go To Appearance > Menus and create a Menu
eVidenCenter eVidenCenter
  • Aktuelle projekter
  • Artikler
  • Blog
  • Certificering af e-læringsforløb
    • Introduktion
  • Certificeringsforløb
  • Certificeringsprocessen
  • Den eDidaktiske Overvejelsesmodel
  • E-læring i praksis
  • Evaluering
  • Faglig læsning og skrivning
  • Forum
  • Frontpage
  • IT-pædagogisk og didaktisk indragense af IT i undervisningen
  • Konceptcertificering
  • Metoder og modeller
  • Nyheder
  • Nyheder
    • Nyhedsbreve
  • Om os
    • eVidenCenters grundlag
    • Samarbejdspartnere
    • Kontakt
  • Oversigt over certificerede e-læringsforløb
  • Projekter
  • Skab bedre læring gennem visualisering
  • Uddannelse
  • Udgivelser
    • Websites
  • Udvikling af e-læringsmaterialer og forløb
  • Videovejledninger
  • Virtual Reality på det merkantile grundforløb i detailhandel
  • Virtuel Undervisning
  • Virtuel undervisning på gymnasierne
  • Virtuel undervisning på gymnasierne – konference
  • Webinar: Erfaringer og praksisanbefalinger til online fremmedsprog
  • Ydelser
    • Oplæg
      • Fjernundervisning – pædagogik og didaktik
      • Valg af fjernundervisning
      • eDidaktik
      • Digital dannelse
      • Visuel programmering
      • Blended Learning
      • Web 2.0 og kollaborative aktiviteter
      • Flipped Classroom
    • Workshops
      • Scribbles
      • Videoproduktion med smartphone
      • eDidaktik
      • Flipped Classroom
      • Visuel Programmering
      • Læringsspil
      • Evaluering af læring og undervisning
    • IT-parathedsundersøgelse
  • Tilrettelæggelse af digital læring
  • Digitale test
  • Webinarer
  • e-didaktik
  • Lær at dokumentere dine kursisters læringsudbytte
  • Læringsmål og styrket fjernundervisning
  • Meningsfuld evaluering af undervisning
  • Online underviser-kursus: Styrk din online undervisning
  • Organiser din undervisning med Blended Learning
  • Udvikling af e-læringsaktiviteter
  • Udvikling og anvendelse af digitale test
  • Visualiseringer i læreprocesser
  • Kollaborative aktiviteter
  • Datainformeret samarbejde mellem undervisere
  • Evaluering af digital læring
  • Digital pædagogik
Oct 06

Kompetenceudvikling og lærerens undervisningspraksis

  • October 6, 2014

Af pædagogisk konsulent Tobias Kidde Skov

Teknologier har altid være aktuelle i undervisningskontekster, og lærere har altid arbejdet med teknologier i undervisningen. Det er velkendte teknologier som tavlen, kridtet, papir, bøger og hæfter, som er med til bl.a., at mediere forholdet mellem lærer og lærende og generelt påvirke klasserummet. I dag presser nye teknologier sig på for at blive implementeret og inddraget i undervisningen – teknologier som computere, mobiler, interaktive tavler, apps osv.

Der findes mange eksempler på skoler og uddannelsesinstitutioner, der har indkøbt iPads, interaktive tavler og digitale læremidler, som nye teknologier der skal indgå i undervisningen. Denne stigende interesse for nye digitale teknologier i uddannelsessektoren har naturligt skabt en efterspørgsel fra ledere og lærere på mere kompetenceudvikling. Lærerne skal med kompetenceudviklingen lære at inddrage de nye teknologier i undervisningen, og det skal på sigt skabe en merværdi for fx undervisningen, læringen eller institutionen.

Men spørgsmålet er, om kompetenceudviklingen i nye teknologier dækker de udfordringer, som opstår i en undervisningspraksis, når man inddrager ny teknologi?
I artiklen ”Hvordan ændrer teknologier læreres praksis, og hvad skal lærere lære om teknologi i lærerarbejdet? ” præsenterer Brok og Schrøder begrebet multistabilitet som en måde at beskrive teknologiers påvirkning af lærerens undervisningspraksis. Teknologier skal altid bruges og tænkes forskelligt afhængigt af de forståelser og kontekster, de indgår i. Det kræver derfor en tydelig kobling mellem den nye teknologi og lærens undervisningspraksis.

Problematikken ses i kompetenceudviklingsbegrebet, der ofte er løsrevet fra den undervisningspraksis og kultur, som lærerne til dagligt indgår i, og kvalificeringen af teknologier og didaktik sammenkobles ikke med lærerens eget udgangspunkt. Derfor ender alt for mange lærere med en kompetenceudvikling, som de ikke føler henvender sig til deres praksis.
Men hvorfor er det afgørende at medtænke multistabilitet, lærerens arbejdskultur og undervisningspraksis, i inddragelsen af nye teknologier?

For det første forandrer teknologier de forhold, der omkredser undervisningen og påvirker dermed direkte lærerens praksis. På samme måde som de gamle teknologier, medierer de nye teknologier også forholdet mellem læreren og de lærende, og forandrer betingelserne for undervisningen.
For mange lærere flugter undervisningens vilkår ikke med de teknologikompetencer, de tilegner sig. Kompetenceudviklingen inddrager ofte ikke underviserens analyse af, hvordan inddragelsen af nye digitale teknologier udfordrer konventionelle forståelser af eksempelvis de lærende som digitale indfødte, sprog, forventninger og lærerens rolle som ekspert.

På den måde skaber kompetenceudviklingen en forståelse af teknologi som understøttelse af lærerens undervisning, i stedet for et medieret forhold mellem læreren, de lærende og undervisningen.
For det andet vil lærere ofte opleve, at de er nødt til at genfortolke de nye digitale teknologier til den praksis, de skal indgå i. Det kræver derfor også, at man som lærer kan skabe den kobling, der er mellem de teknologiske kompetencer, man tilegner sig gennem kompetenceudviklingen, og ens egen situerede praksis.

Og hvordan kan man så skabe den kobling?
Jeg mener ikke, der findes ét konkret svar, der løser problemet. Det er klart, at man i kompetenceudviklingen i højere grad kan inddrage lærernes erfaringer, oplevelser og udgangspunkter. Men ofte kendes lærernes baggrunde ikke på forhånd, og der er ikke altid tid nok til at inddrage problematikker fra dagligdagen.

Noget jeg mener, man som lærer kan gøre er, at indtænke de nye teknologier i undervisningen gennem nogle didaktiske overvejelsesspørgsmål. Det handler om at udbygge sin didaktiske praksis med spørgsmål, som omhandler implementeringen af nye teknologier ud fra de forhold, der påvirker undervisningen. På den måde får man som underviser tydeliggjort, hvordan teknologierne påvirker undervisningen, og hvordan man kan implementere dem.

Her er fire spørgsmål, jeg mener, man som underviser kan stille sig, inden man inddrager nye teknologier i undervisningen:

Hvordan påvirker de nye teknologier infrastrukturen og organiseringen af undervisningen?
Hvordan er de lærendes fortrolighed med nye digitale teknologier?
Hvordan påvirker de nye teknologier, fagets grundlæggende traditioner?

Ændres de konventionelle roller mellem læreren og de lærende, med inddragelsen af de nye teknologier?

Reference:
Brok, L. S., & Schrøder, V. (September 2014). Hvordan ændrer teknologier læreres praksis, og hvad skal lærere lære om teknologi i lærerarbejde. Pædagogisk Tidsskrift.


Indsendt af Unknown 0 kommentarer
Etiketter: e-læring, eVidencenter, Kompetenceudvikling, teknologier, undervisning

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Leave a reply Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Recent Posts

  • Grøn AMU omstilling May 22, 2024
  • Alvorligt sprogligt udfordrede EUD-elever er fordoblet på 8 år – og er tilbage på niveauet før EUD-reformen January 17, 2024
  • Bæredygtig udvikling bør have en central placering i VEU-trepart June 6, 2023
  • Danmarks undervisere er centrale i den grønne omstilling March 24, 2023
  • Uden uddannelse ingen grøn omstilling December 2, 2022
eVidenCenter - Det nationale Videncenter for e-læring | c/o Aarhus Business College | Sønderhøj 28, 1. sal, A1.02. | 8260 Viby J | Tlf. 8936 3338 | CVR: 48 57 06 58 | EAN: 5798000554238